Kære alle.
Nu er der gået 14 dage siden vi forlod Vallensbæk. Vi fik Susanne og hendes to sønner på om formiddagen og Mette kom hjem fra fest samme formiddag. Vi havde en fin tur til Klintholm. De unge var en smule søsyge.
Drengene stod af næste morgen og vi fortsatte til Gedser i frisk side/modvind. Da vi skulle ind til Gedser ville motoren ikke tage vand ind. Det hjalp dog at sejle på den anden halse. Py ha. Vi kom ind for motor. Dagen efter endnu en hård tur over Østersøen i delvis modvind og høje bølger. Vi kunne dog holde Femern oppe og tog ind i havnen der.
Vejrudsigten lovede vestenvind de næste mange dage så der var ingen vej uden om vi skulle videre over kielerbugten i strid modvind 2m høje bølger og en motor der kun kunne starte når vi sejlede på bagbord halse. Den første udfordring var om vi kunne komme under broen til Femern. Der var 21m og vores mast er 20m. Py ha igen. Vi ankom til en fin havn ved indsejlingen til Kielerkanalen. Nu var vi inde i roligt farvand. Vi klarede den første sluse dagen efter lidt forvirrende mht hvilken vhf kanal vi skulle melde os på men alt gik vel og vi kom til Rendsburg om eftermiddagen. Her var der ro for Jeppe til at undersøge motoren nærmere. Udstødningsslangen var utæt. Det lykkedes Jeppe at få fat på en mekaniker der kunne komme dagen efter om aftenen men han kunne ikke skaffe en ny slange da den type var i retsordre. Han kom kl 20 og reparerede den gamle slange. Jeppe fandt ud af at et firma i Brunsbüttel der ligger ved udgangen af kanalen havde en stump slange han kunne købe. Nu manglede vi bare lydpotten for at fuldende reparationen. I Brunsbüttel hentede Jeppe slangen og vi sejlede i medstrøm til Cuxhaven.
Vi forhørte havnefogeden hvornår det var bedst at sejle ud i Nordsøen i forhold til strøm og vind. Han anbefalede kl 2.30 om natten. Vi havde besluttet at tage til Den Helder som var en sejltur på over 200 sm. Vi havde en fin sejlads på 31 timer. Vi kunne sejle for sejl det meste af tiden. Vi havde skiftende vagter 4 timer ad gangen. Susanne og jeg var sammen og Jeppe og Mette udgjorde andet vagthold. I Den Helder fik vi sovet ud. Dagen efter gik turen gennem sluse til Ijselmeer. En kæmpe inddæmmet sø. Vi ankom til Enkhuisen ved 17 tiden gik en tur i den smukke by med mange pittoreske kanaler. Jeppe havde nu fået kontakt med et firma der havde en lydpotte på lager i Amsterdam. Den skulle hentes før kl 17 dagen efter. Vi var tidligt af sted gennem første sluse som dog viste sig at være lukket. Det var lidt svært over vhf at forstå den hollandske slusevagt men vi fandt til sidst ud af at der var en sluse ved siden af. Herefter gik det fint i medvind til Amsterdam og ved sluserne gik det også fint. Vi havde før været i den lille havn Sixhaven som ligger godt nær centrum. Vi var heldige og kunne få en fin plads. Jeppe af sted i taxa for at hente lydpotte og derefter udføre udskiftning af ustødningsslange og lydpotte. Den mand er utrættelig. Kl 19 kunne han dejse om efter en lang arbejdsdag med sejlads slusning havnemanøvre taxakørsel og reparation. Desværre tager de ikke Visa-kortet ret mange steder så han måtte bruge alle vores euro på lydpotten.
Vi blev en overligger dag i Amsterdam. I går formiddag gik turen videre i stille vejr til Zeebrügge. Ud af kanalen til Nordsøen og motorseklads på helt fladt vand. 4 timersvagter ligesom sidste gang. Først kl 22 kom der lidt vind og vi kunne sætte sejl. Vi ankom til Zeebrügge her til morgen kl 4.30. Vi lagde til i marinaen og lagde os til at sove. Nu sidder jeg på en sval terrasse uden for havnekontoret og vaskeri og venter på at vaskemaskinen bliver ledig. Der er lovet 36 grader i dag så vi venter med at tage ind til Brügge i morgen hvor det skulle blive lidt køligere. Besætningen er ved godt mod. Susanne er en skøn gast at have med Mette hører mange lydbøger men nyder også byturene i de byer vi ligger i. Jeppe har haft meget travlt med reparationer af forskellige ting og tager på sightseeing til nærmeste bådudstyrsforrentning når det er muligt. Jeg forstår at I har hedebølge hjemme også. Jeg håber alle har det godt og nyder sommeren.
Knus Kirsten
Jacqueline skriver
Hej Kirsten.
Så spændende at læse din blog.
Jeg har sejlet en uge på sommertogt med min sejlklub K.A.S. Og den 16. juli var vi også i Gedser. Det synes jeg er så fin et sammentræf. Det ville have været for vild hvis vi lige havde mødt hinanden der.
I må have jer en dejlig og oplevelsesrig tur.
God vind.
Jacqueline A.
Jeppe skriver
Tak og god vind også til jer.
Hilsen Kirsten
Elisabeth skriver
Kære Kirsten, Jeppe og Mette. Tak for herlig beskrivelse og – ja – desværre er ældre både lidt autonome.
Godt at også Ingeniøren kan stille diagnoser og behandle.
Kredit kort er jo en udfordring både i Tyskland og Holland. En gang vi tankede mange hundrede liter benzin tog de kun kontant. Vi måtte lægge kørekort og to ure for så at komme tilbage flere timer senere. Tanken var på en ø uden “ geldautomat”.
Vi var I Gedser d 18.7 og derfra til Wismar, Lübeck , Lauenburg , Hamburg og nu i Cuxhaven af vandveje. Så dejligt. I morgen går det gennem Kieler Kanalen til Rendsburg.
Hyggeligt at vide, at den vej har I lige været.
Pas fortsat på Jer selv. God vind.
Kh Mark og Elisabeth
Jeppe skriver
Hej Mark og Elisabeth
Tusinde tak for jeres hilsen og Update. Ja, vi har også mange sjove oplevelser og nogle gange problemer med visa både credit og debet. Vi er nu kommer over Biscayen. Ohøj