Kære alle.
Vi har set dyr, smukke steder, historiske figurer og bygninger. Vi har alle steder mødt mennesker. Mennesker der fortæller om deres liv. Vi har mødt de mest fantastiske mennesker i Port Dickson her i Malaysia. Per Sørensen har haft et langt og spændende arbejdsliv startende i Kommune Kemi Nyborg. Han har arbejdet i Sydøst Asien og Afrika med udvikling af maskiner, der bruges i olieindustrien. Vi var så heldige at møde netop denne mand i Admiral Marina Port Dickson. Han var kommet til havnen for at se på både, og da han ser en dansk sejler, henvender han sig straks. Han er selv gammel sejler og forstår jo nok, hvad man har behov for. Har vi købt ind? Skal vi have vasket tøj? Alt det havde vi klaret, men da Jeppe hørte, at han havde forstand på maskiner, måtte han da gerne se på vores intercooler til turboen, hvor endekoppen var nødtørftigt repareret i Kumai.
Og tænk sig han havde en god kollega, Carsten, med et stort maskinværksted og mente nok han kunne fikse en ny kop. Det førte til et par herlige dage, hvor vi blev vist rundt i Port Dickson og omegn. Vi fik smagt lokale pandekager, en særlig kaffe skummet godt op, den lokale Yacht Club blev frekventeret og naturparken Tanjung Tuan blev besøgt. Det var en kæmpe hjælp, at Carsten rent faktisk kunne lave en ny kop, som fungerer upåklageligt, men allermest har vi nydt hyggeligt samvær, hvor benzinpriser, vejr og andre vigtige emner er blevet drøftet. Vi føler stor taknemmelighed til disse to herrer, her har vi bare taget imod med tak til.
Som man forstår er vi nået til Malaysia og har nu gennemsejlet en god del af det berygtede Malaccastræde. Vi er blevet advaret mod fiskere som lægger net over alt, samt kraftige squalls med torden og vind. Fiskere har vi ikke set mange af og vejret har også artet sig pænt indtil videre. Turen forbi Singapore var også en tur, der blev set frem til med en vis uro. Og der var ganske rigtigt mange skibe. Vi skulle tværs over strædet. Captain Jep slog til igen og fandt det helt rigtige tidspunkt. Kun en kæmpe tanker Orion måtte kalde Rhumb Runner på vhf og bede os om at forføje os. De skulle til højre!! Nå vi måtte følge med til højre og kom derved ind i Singapore Waters. Det gør man ikke ubemærket og en politibåd kaldte os ligeledes på vhf om måtte spørge om vores intentioner. Vores boatbuddy Pippin fulgte med os til Singapore, hvor de skulle hente nogle venner, (vi sejlede forbi). Dem møder vi forhåbentlig igen i Langkawi.
Indonesien er et land bestående af tusindvis af øer. Det er spændende at sejle rundt til øer og ligge for anker. Vi har set landsbyer bygget på pæle. De lever af fiskeri. I land ser vi små shops der sælger snacks. Har man lidt skrivegrej o.l. bliver de meget taknemmelige for at få lidt. I storbyen Tanjung Pinang lå vi i floden. Her blev vi mødt af toldmyndigheder, hvor var vi glade for, at vi havde fået forlænget vores visum, så papirerne var i orden. Vi tog gummibåden ind for at se på byen og bandt gummibåden fast ved en restaurant. Det lignede at man holdt børnehjælpsdag. På gader og pladser var der børn i udklædning og karruseller og biler, små stole var sat op hvor man kunne tegne. Da vi kom tilbage til restauranten med gummibåden lå den på land. Vi havde ikke tænkt på tidevandet. Vi måtte vente tre timer på at den kunne flyde igen. Nå, vi hyggede os med hr og fru Pippin og legede 20 spørgsmål til professoren. Dagen efter ville vi besøge Penyengat en ø udfor flodmundingen med historiske mindesmærker. Vi tog en taxibåd derover.
I Turistinformationen blev vi mødt af tre unge mennesker, som udleverede pjecer og fik taget billeder. Vi var ikke nået ret langt før de kom og spurgte om ikke de skulle vise os seværdighederne. De gik på engelskkursus og ville gerne øve deres engelskkundskaber. Vi fik fremvist moskeen med tilhørende bibliotek. Der blev læst højt af deres noter. Da vi nåede fortet var der stødt et par “guider” mere til og de skiftede til at læse højt og en enkelt sang en meget smuk vuggevise. Vi nåede hele øen rundt og hele tiden kom flere guider til. Vi var en hel karavane. Den største seværdighed var graven for sultan Haji, der havde lavet den første grammatikbog på malaysisk. Vi fik indtryk af, at man satte lærdom og kultur meget højt på denne ø. Sidste stop i Indonesien var Nongsa Point, hvor vi udklarerede. Det var dejligt endelig at ligge i en rigtig Marina. Vi fik vasket båd og tøj, tanket op og købt godt ind af mad.
En vigtig milepæl på vores tur var ækvatordåben af Rie og Gøran. Vi opdagede det knap nok og vi var passeret, da Jeppe pludselig får travlt med at klæde sig ud som kong Neptuns avatar med trefork og tandpastaskæg. Kong Neptun blev æret på behørig vis med rom og vers og Goggeletten og the Master Crosser fik deres navne.
Nu er vi på vej til nye eventyr som Gøran siger.
De kærligste hilsner fra os alle på RR
