Jönsson Ligaen i Skotland

Ja, det lyder som titlen på en Olsen Banden film. Jönsson Ligaen er som bekendt den svenske pendant til Olsen Banden. Der er også visse ligheder mellem nutidens Jönssonliga og den fiktive Olsenbande. Vi har bandeleder Egon, som hele vinteren går og planlægger, køber reservedele og nye dimser. Når vinteren er ovre bliver planen præsenteret for besætningen Keld og Benny. Alting er nu timet og tilrettelagt, fikst og færdigt. I år var planen en sejltur til Skotland, gennem den Kaledoniske kanal og nord på til Orkneyøerne i ny stor båd.

Egon forventer, at Keld og Benny møder op rette tid og sted- og ve den, der kommer for sent eller kludrer i det. Men det gør de jo- kludrer og forplumrer planen. Egon bliver vanen tro frustreret og kalder dem ukvemsord som hængerøve, lusepustere eller det, der er værre. Hele vinteren har de i hver eneste ledige weekend klargjort båd, slebet bunden ned, isat nye instrumenter og ny rig m.m. Yvonne har sin helt egen agenda. Hun forventer en rejse på 1. klasse, taxakørsel, restaurantbesøg. Hun sidder gerne et lunt sted med krydsord og strikketøj under en stor skyggefuld sommerhat. Gudskelov er skibets eneste fornuftsvæsen Børge også med. Han/hun holder sig udenfor enhver diskussion og får det bedste ud af situationen, som den udvikler sig.

Skipper Egons plan holder

Der var afgang 15/6 2019 kl 11hundrede. Vi var kun lige kommet ud af havnen, da tordenvejret satte ind. Et tordenvejr med et rekord stort antal lyn. Heldet følger som bekendt de tossede, og vi susede nord på gennem Øresund. Egon var som besat og piskede os fremad- den første natsejlads blev en realitet. Vagten gik på skift efter Egons rulleskema. Børge kørte sit eget løb. Egon har dog overset, at han selv er kommet med på madtørnen. Han klarer dog frisag de første 14 dage, da Benny og Keld har lavet rigeligt mad. Turen går gennem Limfjordens vande og broerne åbner sig hver gang Rhumb Runner nærmer sig- jo skipper Egons plan holder. Først, da vi når Oddesundbroen, stopper vi, den sidste åbning fandt sted kl 22. Den mindre forsinkelse skyldtes, at vi måtte tanke diesel i Nykøbing Mors. Her opdager Egon til sin store rædsel, at der ikke er mere olie på motoren og watermakeren er utæt. Han nærmer sig panikkens rand, og der er ikke grænser for hvor mange amatører, hundehoveder og bløddyr, der er om bord. Man finder dog den rette motorolie 15W40 frem, og turen går videre.  Efter en mindre grundstødning i vigen nord for Oddesund, som Yvonne trygt og roligt sover sig fra, finder vi en ankerplads og ligger roligt for natten.

Skvatpissere og elendige socialdemokrater

Med fornyede kræfter stævner Rhumb Runners besætning ud kl 6 for at være fremme ved første broåbning. I frisk vind sejler vi forbi Harboøre Tanges tunge industri og vindmøller gennem Thyborøn Kanal ud i Nordsøen. Kl 10 nul dut er alting timet og tilrettelagt- bortset fra, at søsygen indfinder sig hos Keld, Benny og Børge- mage til grødbønder, skvatpissere og elendige socialdemokrater har skipper sjældent set. 2½ døgn senere ligger vi i marinaen i Inverness. Dagen efter sightseeing og shopping. Der bliver handlet stort ind af den berømte skotske myggespray mod knoter og rejsens første måltid fish`n chips indtages. Bestemt ingen skuffelse

Den Kaledoniske kanal

Dagen efter begynder genvordighederne. Vi entrer den Kaledoniske kanal med alle dens sluser. Her er en kasteline et hit, fremfor det tonstunge tovværk Egon har fremskaffet. Benny og Keld vokser dog med opgaven, og slusevagterne er overbærende. Den skotske hospitality viser sig fra sin værste side, når slusevagten venligt spørger, hvornår vi vil igennem næste sluse, og det så viser sig ikke at kunne lade sig gøre. Dette sker gang på gang, og vi må sande, at det nok handler om, at skotter gerne vil være imødekommende og venlige og ikke ønsker at sige tingene som de er. En gang var det ved at gå helt galt. Egon tror vi har god tid, før vi skal sluses igennem en hel slusetrappe.  Mens han sidder på tønden kommer slusevagten gestikulerende og råber, at vi skal igennem nu! Egon halvt færdig og helt stresset får bugseret båden ind i slusen, hvor der næsten ingen plads er bagud. Han råber ”forward, forward”, hvilket absolut ikke er populært hos slusevagten.

Yvonne i knæ

Vejret viser sig fra sin bedste side, da vi kommer ud på vestsiden af Skotland. Ankervige er der nok af. Problemet er blot, at mange af dem er meget dybe og smalle. Vi finder et dejligt sted ved Loch Creran. Her kommer paddleboardet frem og på stive ben forsøger både Egon, Benny og Keld sig. Selv Yvonne våger sig ud på knæ. For Børge går det noget nemmere.

Nyt hold Keld og Bennyer

Efter et par solrige dage er det tid til at skifte besætningen ud med et nyt hold Keld og Bennyer. Her er Oban et oplagt sted at holde skiftedag. Der er togstation og et større supermarked. Havne, som vi kender dem i Danmark, er der ikke i Skotland. Her er et issue med tidevandet. Der er enkelte havnebyer med faste bøjer og nogle steder sågar pontonbroer. Det er besværligt at købe ind, fordi man skal over i gummibåd for at komme i land, og supermarkedet ligger ofte langt fra havnen, hvis der overhovedet er et supermarked. Vi stævner ud fra Oban i stiv kuling og regnvejr. Søsygen bliver de næste dage en tro følgesvend for Keld og Benny. Kulden og regnen fra Atlanterhavets vestenvindsbælte sætter også ind. Den er svær at håndtere, især når man har taget tøj med til sommerferie. Keld iklæder sig en fiks regnbuks, som forbliver på de næste 14 dage. Om morgenen er der trængsel i skibets kabys, hvor varmen fra ovn og gasblus er største luksus. Keld klarer problemet med plads i kabyssen ved at indskrive sig som skibets pandekagebager.

Tobermory og Saucy Mary’s castle

På turen til Tobermory forsøger Yvonne sig som gast. Strikketøjet bliver for en stund lagt til side og rask fatter hun om spilhåndtaget for at trække storskødet op på løjgangen. Det skulle hun ikke have gjort. Spilhåndtaget smutter og drejer rundt i høj fart og knalder ind i hånden 3-4 gange før hun får fat igen. Denne misere får Egon naturligvis skylden for, og der er for evigt slået et skår i tilliden fra Yvonnes side. Egon derimod har en urokkelig tro på sine bandemedlemmer Keld og Bennys evner til at få fat i bøjer, klamper og lignende, når der skal fortøjes. Disse situationer fører gerne til en del råben og skrigen. En enkelt episode vil jeg beskrive her. Kyleakin på østsiden af Skye er en hyggelig lille fiskehavn. Vi kommer på besøg en herlig onsdag i tåge og køligt sommervejr. Den i havnelodsen beskrevne ”visitors mooring” er ikke lagt ud, men vi finder en fin plads ved broen. En time senere kommer en venlig mand og gør os opmærksom på, at der plejer at ligge en fisker. Vi lægger os ud på en anden båd, der ser ud som om den ikke har været ude at sejle i årevis. Herfra bliver vi også smidt væk, og man beklager, at den lovede visitors mooring ikke er lagt ud i år. Men vi kan da bare sejle over sundet, hvor der også er en havn. Ja tak, nu er det blevet så lavvandet, at vi ikke kan komme ud! Da fiskeren kommer et øjeblik efter kommer med en anden båd på slæb, får vi travlt med at forflytte. Sidste mulighed nu er en turistbåd med en masse stole på dæk men ingen fortøjningsklamper. Benny bliver hidråbt og dirigeret rundt med til sin store fortrydelse, og der bliver talt temmelig højt både hos Egon og Benny. Fiskeren, der har været årsag til balladen, kommer på ægte skotsk maner med en pose nyfangede prawns. Egon kvitterer med 3 øl, og roen er genoprettet. Aftenen slutter på fredelig vis med gåtur til Saucy Mary´s castle.

Yvonne ta’r en rask beslutning

Egons evner som planlægger kommer på prøve i det tidevandsprægede farvand. På vejen til Kyleakin skal vi gennemsejle et smalt sund (Kyle Rhea) og her har skipper forregnet sig. Vi sejler ind i sundet på det værst tænkelige tidspunkt i modstrøm på 7-8 knob. Vinden er med os og med motor og sejl sat lykkes det skipper at manøvrere skibet igennem med 1-2 knob over grunden samtidig med, at en færge krydser sundet i pendulfart. Nerverne hang lidt uden på tøjet ved den lejlighed. Med udsigt til fortsat tåge/dis eller regn og vind på den videre færd nord om Skotland, samt et nyt hold besætningsmedlemmers ankomst på den yderste nordvestlige del af Skotland, hvortil man kun kommer frem på hesteryg, tog Yvonne en rask beslutning. Vi vender om og sejler gennem den rolige kanal tilbage til Danmark. Det er simpelthen ikke hyggeligt at sidde på soldækket med en sundowner i dette vejr. Beslutningen var taget, og vi ved jo godt, hvem der bestemmer i sidste ende. Det sidste hold af Keld og Bennyer kom på i Fort Augustus. En herlig tur gennem Loch Ness, og snart var vi ude af kanalen igen. Nordsøen viste tænder denne gang, men vi kom helskindede over. Da appetitten kom igen, spiste vi en herlig fiskemenu i ”Æ Rø Hal”. i Thyborøn havn. Resten af turen var sol og sommer. Nu venter vi blot på, hvilke planer Egon har i ærmet til os til næste år.