Vi sejler fra Sydafrika til St. Helena midt i Syd Atlanten og videre til Fransk Guyana. Herfra går turen op igennem Caribien og til Bermuda og ud i Nord Atlanten til Azorene og Skotland. Endelig sejler vi igennem den Caledoniske kanal og hjem til Danmark over Nordsøen.
Togt 16 – (1 december 2024 – 1 februar 2025)
Cape Town – St. Helena – Fransk Guyana (Cayenne) – AFLYST
Fra Cape Town sejler vi til St. Helena, hvor vi ser Napoleon Bonapartes grav og slapper af med nogle gode ture på øen. Herefter sejler vi videre til Fransk Guyana, hvor vi håber på at der nok skal opsendes en Ariane-raket fra det Europæiske Rum Center.
Ledige gastepladser: 3
Gaster: Kirsten og Jeppe
Togt 17 – (1 februar 2025 – 15 marts 2025) – AFLYST
Fransk Guyana (Cayenne) – Caribien (Jomfruøerne)
Fra Cayenne sejler vi op igennem de østlige Caribiske øer og ender i det nordlige Caribien på en af Jomfruøerne. Hvorimellem der er gode transportmuligheder.
Ledige gastepladser: 0
Gaster: Niels, Dorrit, Kirsten og Jeppe
Togter er aflyst 16. december 2023, da båden er solgt og vi siger undskyld til Niels og Dorit.
Togt 18 – (16 marts 2025 – 1 juni 2025) – AFLYST
Caribien (Jomfruøerne) – Bermuda – Azorene (Horta)
Fra Jomfruøerne sejler vi mod Bermuda ud i Nord Atlanten til Horta i Azorene. Dette stræk kræver stor opmærksomhed på vejrudsigten og vi forventer at finde nogen der er gode til at guide os på denne tur, således at vi sejler optimalt imellem lavtryk og det Azoriske højtryk. En rigtig sejlerudfordring.
Ledige gastepladser: 3
Gaster: Kirsten og Jeppe
Togt 19 – (10 juli 2025 – 26 august 2025) – AFLYST
Azorene – Skotland – Danmark
Fra Azorene sejler vi neden om Irland og til Skotland. Vi sejler igennem den Kaledoniske kanal og Loch Ness. Fra Inverness sejler vi til Thyborøn igennem Limfjorden og langsomt tilbage til Vallensbæk, idet vi nyder de sidste rester af sommer.
Ledige gastepladser: 3
Gaster: Kirsten og Jeppe