Hilsen fra RR.
Kære alle.
Så er vi nået til Bequia, udtalt Bækviken, hvem skulle have troet det. Og Cindy overlevede turen fra Barbados, 100sm. Jeppe og jeg sidder på en bar og drikker Hairoun ( en slags øl), mens vi venter på at immigrationoffice åbner.
I ankerbugten ud for port Elisabeth blev vi mødt af en venlig mand der ville sælge os hummer, så nu hænger der to hummere i vandet fast til vores båd. De bider ikke.
På Barbados tog vi afsked med Henrik og Sabina. Sabina skulle hjem på arbejde og forlod os allerede d 1/12. Henrik blev hentet af Hanne og nu nyder de nogle dage i det caribiske paradis. Vi har haft nogle skønne dage hvor Henrik og Mette har snorklet og fået navngivet fisk og skildpadder og vi har haft nogle skønne uger med vores gaster og fået udbygget venskabet endnu mere. Mette har fået endnu et par voksne at ty til, når hun starter på gymnasiet, mens forældrene fiser den af i de varme lande.
Cindy, Steffen og lille Jona er kommet ombord efter en lille forsinkelse af en omgang brystbetændelse. Cindy har det godt og et søsygeplaster har hjulpet gevaldigt på søsygen. Jona er en lille guldklump som griner og smiler hele tiden. Både farfar og farmor er fortabt. Mette er godt igang med at skabe en fasterafhængighed som nok skal blive udbygget, når hun kommer hjem.
Vi håber alt går godt i DK. En SV regering tror vi ikke meget på, men mirakler sker især når det er jul er der nogen der siger.
De kærligste hilsner og ønsker for den nærtstående højtid.
/ Kirsten.
Henriette skriver
Kære begge.
Det ser ud til at I har det fantastisk.
Nu har I jo en lille put ombord – jeg kan ikke lige gennemskue hvor længe I har haft det, men jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer med det, hvis I på et tidpunkt får tid til at skrive et par ord.
Vores datter og svigersøn ønsker at sejle med os i mange måneder, når vi kommer afsted til sommer, og på det tidspunkt er vores børnebørn hhv. 4,5 og 1, 3 år. Og vi er selvfølgelig spændte på hvordan livet med små børn ombord vil være.
Fortsat god vind til jer, kh. Henriette, SY Enterprise
Jeppe skriver
Kære Henriette.
Det er helt sikkert anderledes at sejle med familien og især, hvis der er små børn med, som hele tiden “kræver” mindst en persons opmærksomhed. Det betyder at forældrene ikke så nemt kan deltage i vagthold på lige fod med den faste besætning. Ofte kan der også være søsyge som driller. Man kan nok kun regne med at forældrene kan deltage ved at afløse den faste vagthavende når de har overskud og har mulighed for det. Vi har kun sejlet op til et døgn, men ser senere frem imod 4 døgn, når vi skal sejle fra Grenadinerne til de Hollandske Antiller. Ovenstående er det negative. Det positive er at man har bør og børnenebørn med på er spændende togt og at man får et tættere forhold til dem. Børn over 5 år kan nok underhold sig selv.
Peter Meldahl Pedersen skriver
Kære Langfartssejlere,
Vi har godt nok ikke hvide strande her i nærheden af Beckviken, men det er hvidt alligevel – sneen ligger i et tyndt lag, i hvert fald ind til lørdag.
Ja, søgang fra agten for tværs kan være ret udfordrende, selv i Østersøen.
Fortsat hals- und beinbruch
Peter