16. Rejsebrev – Hilsen fra Galapagos

Kære alle.
Søndag morgen med kaffe på kanden, det føles helt hjemligt. Vi må en gang imellem knibe os i armen, nej det er ikke en drøm. Nu er vi sandelig nået til Galapagos. Turen hertil fra Panama gik meget fint. Vinden svigtede i perioder, hvor vi sejlede for motor. Der var til gengæld ingen søsyge om bord og vores gaster har hurtigt vænnet sig til sejlerlivet. Vi gamle nyder de mange input Sanne og Per kommer med. Sanne har en stor familie og har mange gode synnerjyske historier. Hun er handlekraftig og opvasken får ikke lov at samle støv. Altid positiv og iderig, kommer med ideer til ture, undersøger andres beretninger på Facebook, selv en indkøbstur er en festlig oplevelse med Sanne. Per er blevet Jeppes højre hånd, har som gammel sejler super god forståelse for hvad der er af issues på en båd, brug af pumper, vejrudsigter. Vi hører mange gode historier fra Veluxkanten, og så har han ikke mindst Merete derhjemme som meget praktisk undersøger rejsemuligheder mv fremadrettet. Vi føler os meget heldige at have disse to om bord. 

Vi tog fra Panama den 18/1 og ankom til øen Contadora i Las Perlas om aftenen. Vi ville gerne have besøgt en af de andre øer i øgruppen, men da vejrudsigten lovede vindstille i sidste del af perioden, fandt vi det bedst at fortsætte direkte til Galapagos næste morgen. Vi var ikke nået langt før et spektakulært skue mødte os med fisk der sprang og hvaler og fugle jagede dem. Vi fangede en meget velsmagende fisk af makreltypen. Dagene gik med musik og historier. Ind imellem kom der delfiner forbi og fugle fulgte os. De ville gerne sidde på søgelænderet og jeg skal love for at der blev produceret guano. Efter at have vasket dækket satte Jeppe en snor op, som forhindrede dem i at sætte sig. Vi var ude at bade på 3 km dybde med en snor efter båden, så fik vi prøvet det. Natten før vi nåede Galapagos, passerede vi ækvator. Det blev fejret med dåb og prosecco. Jeppe havde med trefork og tandpasta i hele hovedet udklædt sig som kong Neptun. Der blev ofret et bæger af den gode vin og vi fik fine beviser. Mette pakkede gaven fra Mette (Mikkels mor) op og der var et kort, hvor hun beskrev, hvordan hun selv fik saltlakrids, når hun havde passeret ækvator på land eller i luften, samt en pose salte fisk, så vi kan fortsætte traditionen. 

Vi ankom til San Cristóbal d 26/1. Der mødte os et herligt syn af søløver, som svømmede rundt i ankerbugten. Vores agent kom og modtog de 2280dollars som indklarering og cruisingtilladelse til tre af øerne koster. Dagen efter kom et hold på 8 myndighedspersoner der skulle tjekke at forholdene var i orden. Affaldshåndtering, sikkerhedsprocedure, mad, medicin, en dykker skulle ned og se at bunden var ren. Vi bestod først, da Jeppe havde været i land med agenten og købe økologisk sulfosæbe og noget sugepapir til motorolie. 

Vi har ikke set mange sejlere på disse kanter. I følge vores agent er vi den 3. sejlbåd i denne sæson, der indklarerer. Til gengæld ligger der mange cruisingskibe i ankerbugten og de lægger sig foruroligende tæt på os. Vi har været nødt til at flytte, men et par timer senere kom et andet cruiseskib og lagde sig lige så tæt på. Vi kommer til land i vandtaxi. Det er ikke tilrådeligt at lade sin gummibåd ligge uden opsyn, da den hurtigt vil blive indtaget af søløver. Om aftenen når luften er stille, lugter her som i zoologisk have. På øerne lever der mange reptiler, skildpadder, leguaner. De har været bedst til at overleve transporten herud uden vand i længere tid. Der har levet over 100.000 landskildpadder her på øerne. Nu er der flere centre, der opdrætter landskildpadder og sætter dem ud i naturen for ikke, at de skal uddø. En skildpadde er 35 år før den bliver sat ud i naturen. På centret er der særlige skabe, der efterligner redeforholdene. En skildpadde er flere uger om at komme ud af ægget og lever den første tid af blommesækken, som er i ægget. Vi har ikke set landskildpadder frit i naturen, men vi har set de store langsomme dyr på nært hold i et af disse centre.

Søløverne er et kapitel for sig. De ligger overalt på strande og flydebroer. Det er utroligt som de store tunge dyr kan komme op ad trapper og lægge sig på bænke. Man skal være forberedt på at komme til at lugte fælt af fisk, hvis man sætter sig på en bænk, der er våd nedenunder. De er meget elegante, når de bevæger sig i vandet og leger. Ustandseligt hører man bøvsen hosten og gøen. 
Den lille by der ligger her ved havnen tilbyder alt hvad turisten kan begære af restauranter, dykkerture, souvenirs og minimarkeder. Desværre er fri wi fi ikke muligt, så vi må ud at købe data, før jeg kan sende dette brev. 

De kærligste hilsner fra os alle tre

Kirsten