19. Rejsebrev – Marquesas

Kære alle.
Nous sommes maintenant a iles de Marquesas. Vi humper afsted på vores gymnasie franske. Vi har kortvarigt internet og set de skønne billeder hjemmefra med Johan og Jonathan der leger og tvillingerne dier. Tror I vi savner jer?

Først og fremmest er her sindssygt varmt. Når vi ligger for anker kommer der ikke megen luft igennem båden. Vi forsøger at lave skygge med et skyggesejl. Nede i båden har vi nogle fans der kan give lidt luft. Sveden driver af os det drypper fra ansigtet og man føler sig fedtet af solcreme og sved i skøn forening. Men hvor er her smukt. Stejle grønne bjerge der rejser sig fra havet.

Befolkningen er venlig og hjælpsom. På Fatu Hiva vil folk gerne vise deres kunsthåndværk og bytter gerne frugt med neglelak og lignende. Vi har skibet fyldt med avokado, banan, pomelo, mango og papaja. Fatu Hiva ligger lidt isoleret syd på og man kan kun komme hertil med skib. Der er ikke mange turister. De laver kopra som er tørret kokosnød der bliver presset til olie i Tahiti. Hvad de ellers lever af ved jeg ikke. Folk flytter fra øen i stor stil for arbejde og uddannelse. I dag lever der kun 780 fordelt på to landsbyer. For få år siden boede der 1200. Vi ligger i Hanavave bugten som er meget smuk med høje dramatiske falloslignende klipper. Den kaldes på fransk baie vierges eller baie verges (oversættes hhv jomfrubugten og penisbugten). Vi er i dag taget med en lokal mand Pou til den anden landsby Omoa. Han har en 4 hjulstrækker der kan klare den bumlede vej over bjerget. Han er chef for telefonmasten her på øen. I går spiste vi aftensmad hos en lokal dame Angela. Hun lavede mad til alle sejlerne i bugten, 14 mand. Hyggeligt at tale med de andre sejlere. Vi overvejer at tage tidligt af sted i morgen for at se et vandfald men varmen begrænser fysisk udfoldelse så vi skal tidligt af sted. Omoa er den landsby hvor Thor Heyerdahl og hans kone Liv som ganske unge boede ved i et år. De måtte til sidst flygte fra stedet da de følte sig uvelkomne og utrygge. Siden drog Thor ud på den berømte rejse med Kontiki.

Den fortsatte plan er at tage tilbage til Hiva Oa (en anden af Marquesasøerne) hvor der er lufthavn. Her vil vi tage imod Merete, Pers kone, og vi skal sige farvel til Sanne, som vil tilbage til sine sko i Tønder. Vi har virkelig nydt at have hende om bord, så det bliver noget af et savn.
Kærligst Kirsten