21. Rejsebrev – Nuku-Hiva hilsen fra RR

Kære alle.
Det bedste sted på båden er under solsejlet. Skygge og lidt vind, her kan man sidde og dampe lidt af. Vi har svært ved at indrette os i forhold til varmen. Vi ender som regel med at være ude at gå eller handle midt på formiddagen. Jeppe er finder gerne på at ordne ting i motorrummet mens solen står højest på himlen. Med andre ord vi sveder..

Vi er nået til Nuku Hiva som er sidste stop inden atollerne. Vi har toppet op med indkøb og diesel. Vi ligger nu ved hovedbyen Taiohae, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Tøjet er sendt til vask. Vi har været øen rundt i lejet bil. Gik en times vandring hver vej til Anaho Bay over en bakkekam, idet man ikke kan køre dertil. Vi svedte så det dryppede. Jeg lignede en der havde spillet tennis en time i sommervarmen. Nå, der skulle i følge guidebogen være koraller i Anaho Bay, hvilket skulle være besværet værd. Det var skønt at snorkle i bugten og mange fisk, men vi fandt desværre ingen levende koraller. En tur til vanillefarmen var en fuser, da bonden ikke var hjemme, så ingen vanillestænger i denne omgang. Nu mangler vi blot Daniels Bay og vandfaldet der. En gåtur på 2 timer hver vej!! Det bliver sidste stop, før vi sejler mod Tuamotuatollerne. Før vi sejler afsted skal vi have et godt vejrvindue, hverken for lidt eller for meget vind. Turen dertil tager ca 4 døgn.
Marquesasøerne har været en kæmpe oplevelse. Så smukt og grønt alle vegne. Meget venlige mennesker på de mindre øer.

Her på Nuku Hiva bliver man budt velkommen, hvis man betaler for det. Da World ARC (en stor gruppe sejlere der sejler sammen hele vejen rundt om jorden) havde besluttet at mødes her, var der blomsterkranse og trommemusik på havnen. En ung pige placerede en krans på min kasket, da jeg gik forbi. Damen fra turistkontoret genkendte mig ( grundet vores billeje, som hun havde organiseret) og hun var klar over, at jeg ikke var deltager i ARC’en. Hun passede mig op og snuppede blomsterkransen. Dette er et privat arrangement, blev vi belært. Her til morgen er et stort krydstogtskib ankommet i bugten og en masse gæster er blevet fragtet ind til kajen også modtaget af trommemusik og sang. Jo, turismen er kommet til Nuku Hiva. Retfærdigvis skal siges, at man ligger gratis i ankerbugterne og man betaler ikke for at sejle rundt her, så man kan ikke påstå, at de skylder os noget. I Caribien skal der betales mange penge i cruisingafgift, og visse steder betaler man også for at ligge for anker.

Jeppe er supergod til at holde båden ved lige. Lige nu er watermakeren under observation, da den skal op på maks tryk for at virke. Der ser ikke ud til at være noget galt med filtrene så muligvis er det vandtemperaturen, der er årsagen. Spillene er blevet tjekket og smurt, hårbollen i lænserøret er suget op …. Ja, der er hele tiden noget der skal udskiftes og repareres. Godt vi har gaster, der kan bringe lidt reservedele med i bagagen.
Nu de kærligste hilsner Kirsten.