28. Rejsebrev – Så er vi i Fiji

Kære alle.
Nu sidder vi alle 4 om bord på RR med hver vores telefon eller tablet og er i hver vores verden. Vi har købt billig data her i Fiji, der er god netværksforbindelse og det skal udnyttes. På en udmærket Skypeforbindelse kunne jeg ringe hjem til fatter, som sad på altanen heldigvis med telefonen indenfor rækkevidde. Det var ikke rart at høre, hvordan du havde ligget på gulvet en hel nat efter at være gledet ud af sengen, og utrygt at ingen havde reageret på alarmen. Det håber vi ikke sker igen. 
Og sommeren bliver bare ved og ved med tørke og høje varmegrader. Her på Fiji har vi blæst og regn men temperaturen ligger stadig i top omkring 24 grader.

Efter 15 dage i Tonga, øgruppen Vava’u, sejlede vi de 420 sm til Fiji. Det var 15 dage i meget smukke omgivelser. I ankerbugten Port Morelle genså vi bådene Edith og Else. Jeppe og Mette blev inviteret på dykkertur til Swallow Cave af kaptajn Sune. Per og jeg snorklede og kunne følge dem fra oven. Vi så dem lige så tydeligt 18 m nede i det klare vand. Boblerne de frembragte skinnede som sølv. Der var stimer af fisk, der skjulte sig i hulen. Efter en uges tid i forskellige ankerbugter måtte vi tilbage til Neiafu, da der var lovet hård vind fra forskellige retninger og torden. Det var der også andre, der havde hørt, så alle ankerbøjerne ud for byen var optaget. Det var meget vanskeligt at ankre op for eget anker, måtte vi erkende. Bunden var meget stenet og kæden kunne nemt få fat i et eller andet. Vi måtte lægge ankeret om et par gange. Om natten blæste det op og Jeppe måtte sidde ankervagt nogle timer. Dagen efter blev en ankerbøje ledig som vi kunne snuppe. Nu kunne vi fejre Pers fødselsdag i ro og mag. Om aftenen inviterede fødselaren til middag på restaurant Mango og efterfølgende kaffe på Kraken, som er det førende sejlersted.

Før afgang mod Fiji fik vi tanket toldfri diesel og fourageret en smule. Vi må ikke bringe frisk frugt og grønt til Fiji. Vejrudsigten sagde let vind fra sydøst. Vi fik perfekte vindforhold og havde en rolig og uproblematisk sejlads hertil. Det sidste døgn måtte vi sænke farten for ikke at anløbe havnen i Levuka midt om natten. I alt sejlede vi i 3 døgn. Vi smed anker i en åben ankerbugt ud for Levuka. Bugten vender mod øst, hvilket ikke er ideelt, idet den fremherskende vind netop kommer fra øst. Heldigvis blæste det ikke så meget og der var god ankerbund. Vi kaldte havnemyndighederne på VHF kanal 16 men ingen svarede. Jeppe og Per måtte ind i gummibåden og fortøje den ved en betonkaj, hvor bølgerne slog ind. Efter lidt tid kom de tilbage med en lille krøltop, en dame fra sundhedsmyndighederne, som skulle tjekke at alle var raske. Det var vist første gang hun var på en lystbåd som vores. I det hele taget var vi den første lystbåd i tre år, der anløb havnen. Jeppe måtte ind og hente tre andre myndighedspersoner (told, immigration mv) som alle skulle ud på båden. I høje bølger og regnvejr. Derefter skulle Jeppe tilbage til kontoret for at ordne papirerne til Tine og Larses ankomst, således at myndighederne kan være sikre på, at Tine og Lars forlader landet igen.

Nu nærmer tiden sig, hvor Mette og Per skal hjem. Per har været med i et halvt år, hvor vi har sejlet i Stillehavet. Det har været en tur med mange spændende oplevelser, startende med turen gennem Panama kanalen allerede dag 2 efter ankomst. Vi har passeret ækvator og er blevet døbt, vi har passeret datolinjen og kom aldrig til at opleve d 25/5 og vi passerede 180gr. Som vores ceremonimester har Per forstået at fejre alle begivenheder behørigt. Desuden har han dokumenteret stort og småt, og vi har sjældent set ham i land eller under vand uden sit go pro. Vi har nydt alle de film som han efter timers forbrug har klippet sammen og lagt på Facebook. Mette har nu været med et år. Et helt år af sit unge liv har hun rejst med sit hus på ryggen. Levet under specielle forhold, hvor hun skulle indrette sig efter andre menneskers behov. Hun har haft mange gode snakke med vores gode venner, der har fulgt os på rejsen. Emner som huskøb, aktier, fisk, personligheder, og ikke mindst efterskolen er blevet diskuteret. Hun har interesseret sig for de steder vi har været og ført an, når det gjaldt dykning/snorkling. Hun har taget initiativ til at møde nye mennesker og alle vegne oplevet at blive positivt modtaget. Det tror jeg har givet hende en god ballast i forhold til at starte et nyt afsnit af sit liv. Nu skal hun hjem og starte i skole igen og nyde samværet med familen derhjemme. Vi har stadig nogle uger foran os, hvor vi sammen skal opleve Fiji. 
De kærligste hilsner Kirsten