4. Rejsebrevsupdate 9/8 2022

Kære alle

Det lyder som om livet går sin gang i Lidenlund og vi nyder at følge med i fødselsdage, 1. skoledag, fodboldkampe, udgravning af huller i haver mm. Skipper Jeppe har besluttet at sejle RR ned langs den spanske og portugisiske kyst. Dette farvand er også spækhuggernes hjemmebane, (red. se https://www.orcaiberica.org/last-interactions og https://www.theca.org.uk/orcas/reports.) Vi hører næsten dagligt om interaktioner mellem spækhuggere og sejlbåde. Redningstjeneste og forskere samarbejder om at undersøge årsagen til denne adfærd som startede i 2020. Det anbefales at man ikke sejler ud om natten, da interaktionerne finder sted både nat og dag. Nu ser det ud til at spækhuggerne befinder sig nord for os. Vi har siden vi forlod A Coruña lagt kursen så tæt på land som muligt i håb om at klippeskær og fiskenet kan beskytte mod de store dyr. Til gengæld kræver det konstant udkig, hvilket er svært med tågen der i flere dage har ligget langs Spaniens kyst. Vi sejler med radaren tændt. Vi har stort set ingen vind og sejler for motor. Vi prøver at lyde som en fiskekutter, da hvalerne ikke interesserer sig for disse skibe.

Der ligger et ubehageligt lavtryk mellem Madeira og Portugal som gør at det ikke er tillokkende blot at sejle direkte til Madeira. Vi har de sidste to nætter ligget for anker dels ud for Camariñas og i går ud for Muros. Tågen letter fuldstændigt når man sejler helt tæt på land i bugterne og synet, der møder en, er storslået. Høje skrænter beklædt med skov. Byer med kønne huse. Der ses mange vindmøller på toppen af skrænterne.

Den første gang vi skulle ligge for anker, satte ankerkæden sig fast hele tiden. Hvad nu? Jeg var lige ved at blive vred på den kære RR som ellers har opført sig så pænt de sidste uger. Det viste sig at kæden har raslet rundt nede i ankerbrønden under vores hoppende sejladser, så kæden var kommet i bekneb. Mens vi lå og cirklede rundt måtte Jeppe hive 40 m kæde op ad brønden med håndkraft, hvorefter vi kunne sænke anker og kæde uden problemer. Mette har pustet paddelboardet op og nyder aftentimerne til bamsesyning bl a.

Knus Kirsten