37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger

Kære alle.
Jeg ser at ungerne har fået gang i de hjemmestrikkede trøjer Tine havde med tilbage fra sin rejse med os. Dejligt de kan bruges. Tak til Tine!

Jeppe havde længe bekymret sig for turen fra Denpasar i syd til Amed i den nordlige del af Bali pga den stærke strøm i strædet mellem Bali og Lombok. Det var også første tur med RR for Rie og Gøran og jeg fornemmede også en del uro fra den kant. Således spændte drog vi afsted tidligt torsdag morgen. Der var stort set ingen vind og strømmen var heldigvis ikke særlig kraftig. Alle var lettede over den gode tur uden søsyge til ankerbugten ved Amed. Vi fik os et bad i 30gr varmt vand og tøffede ind i gummibåd til byen for at se os lidt omkring. En nusset by men et hotel med kaffebar var velkomment. Dagen efter tog vi videre til Lovina Beach. Her blev vi mødt af Buddi, som kom tøffende i sin båd og spurgte om der var noget han kunne hjælpe med. Vi havde sejlet en del for motor og bad ham hjælpe med diesel. Fætteren kom lidt senere for at hente dieseldunke og spurgte om vi ville ud og svømme med delfiner. Efter en betænkningstid på 10sek sagde vi ja. Vi forstod at vi skulle hænge efter båden i en trapez. Dagen efter stod vi klar i snorkel og badetøj.

Buddi kom og ud for vi med mindst 10 andre både. Når en delfinflok blev spottet susede bådene efter dem. Så kunne vi hoppe i vandet holde fast i trapezen og kigge på delfinerne som svømmede under og ved siden af os. Vi fulgte flokken et godt stykke tid. Til sidst var vi dog så trætte i armene at vi måtte op i båden igen og sejlede ind. Det er altid en stor oplevelse at se på disse livlige dyr, når de følger os på vej. At se dem i nede under vandet var utroligt spændende. Til Lovina kom også Pippin et hollandsk par Petra og Michael, som vi har mødt i Darwin og aftalt at sejle sammen med i Indonesien. De havde dog reparationsarbejde på båden og kom først afsted fra Darwin en uge senere end os. Vi aftalte at følges ad over Javahavet til Kalimantan, hvor vi gerne ville se orangutanger. Vejrudsigten lovede stille vinde og vi undlod derfor søsygeplastre. Det første halve døgn sejlede vi for motor herefter gik det fint for sejl resten af vejen. Ingen uheld trods mange fish attraktion devises (fad’s). Disse er uoplyste og kan sjældent ses på radar, så det er mere held end forstand at undgå dem om natten. Pippin havde da også ramt en, dog uden at den gjorde skade. Vi fangede en lang line med en stor flamingokasse i enden. Vi fik dog skåret den fri uden at den fangede propellen. Rie og Gøran har nu klaret deres første havsejlads med tre overnatninger til ug. Vi sejlede op ad Kumai river til Kumai. Jeppe havde på forhånd kontaktet Harry, en entreprenant herre, der arrangerer ture til den nærliggende nationalpark Tanjung Puting. Han havde en båd klar til 8 turister, en guide, en kok, en styrmand og en bådsmand dagen efter. Desuden en mand der kunne holde opsyn med båden. Besætningen på Pippin tæller i øjeblikket også fire mand, da Petras søster og svoger sejler med dem i nogle uger. Vi havde en fantastisk tur op ad Sekonyer river med to overnatninger. Vi fik set orangutanger, der blev fodret med mango. De lever frit i nationalparken, men kan ikke overleve uden ekstra tilskud af mad. Rundt om parken vokser palmeolie plantager. Vi så næseaber, maraquas, gavialer, pytonslange, fugle (mange kingfisher’s også kaldet isfugle). Desuden tarantula (fugleedderkop) og kakerlakker og en masse myg.

Tilbage i båden opdagede Jeppe at kølevand fra turboen sprøjtede ud i motorrummet- ikke godt. Endekoppen var revnet. Harry var vores mand og hjalp med at finde et autoværksted der kunne svejse revnerne. Han har været frem og tilbage mellem båden og byen flere gange med o-ringe mv. Nu er koppen nødtørftigt repareret og vi regner med at sejle videre i morgen. Målet er i første omgang Belitung. . 
Kærlig hilsen Kirsten