Nu er beslutningen taget vi kaster los søndag den 3. juli 2022.
Vi har revideret togterne for det første halvår og satser stærkt på drømmen. Tjek togterne og se om der er ledige gastepladser i en periode der passer dig.
Vi har en plan, som Egon Olsen ville sige. Nemlig at sejle jorden rundt på 3 år og bringe skibet sikkert hjem igen. Når vi sejler i et døgn så har vi opsparet to døgn i land eller på en ankerplads, så der er altså lidt travlt, men også mange rolige sejldøgn på de lange stræk.
Spækhuggerne fra Gibraltar har de sidste par år leget med lystbåde og gnavet i bådenes ror. Det har de gjort fra Gibraltar og op til det nordlige Gallicien. Hvis spækhuggerne fortsætter med det, så sejler vi uden om Gallicien og Portugal og direkte til Madeira. Alligevel tager vi måske chancen med et stop i A Coruna i Gallicien.
Corona kan selvfølgelig fortsætte med at gøre livet surt, men det gælder jo både ud og hjemme. Vi må forholde hos til lokale regler om karantæne, vaccinationer og tests.
Per Nielsson skriver
Hej Jeppe.
Det lyder dejligt, at I nu endelig skal afsted.
Følger med på jeres rejse ud over oceanerne.
Måske jeg skriver en dag og hører, om der er et par pladser på et stræk i Stillehavet.
Godt nytår og bedste hilsner
Per
Jeppe skriver
Hej Per
Tak og godt nytår til jer. Du/I er meget velkomne, det kunne være rigtig hyggeligt.
Mange hilsner
Kirsten og Jeppe