24. Rejsebrev – Papeete/Tahiti.

Kære alle.
Den forkølelse Mette fik efter en dykkertur på Fakarava, var alligevel ikke helt uskyldig. Jeg overtog den i form af corona. Det er godt at være på den anden side. Ingen øvrige besætningsmedlemmer har udvist symptomer, så vi håber fortsat, at det var det.

Pape’ete er en travl by, masser af biler suser af sted langs den 6 sporede hovedvej der følger kajkanten. Vi ligger i marinaen og har bagenden af båden praktisk talt parkeret op til denne vej. Desuden adgang til toilet, bad og internet i loungen. Byen er fuld af perlesmykkebutikker, så der dyrkes stadig perler herude selvom produktionen er skåret kraftigt ned. Der er et stort overdækket marked, hvor man sælger spraglet tøj, tiki-figurer, perlesmykker foruden frisk frugt, grønt, fisk og kød. Caféer og restauranter er der også i stort tal. Her kan man sidde og blive sprayet med vand fra dyser, mens man spiser. I Danmark ville der sidde en infrarød varmelampe under parasollen, her er det altså en vanddyse. Da mit højeste ønske længe har været nye forsyninger af Sloggy havde Merete under min sygdom foretaget en ransagning af byens butikker. Og sandelig var det lykkedes hende at finde en butik, der solgte denne skønne beklædningsgenstand. Også en butik der solgte en erstatning for Jeppes foretrukne mærke (JBS) havde hun fundet. Således fulgte hun mig rundt i byen, først til en tøjbutik som taget ud af Lyngby Storcenter. Selv priserne på tøjet var i diverse valutaer bl.a. danske kr. Jeppes undertøj måtte findes et mere subtilt sted. En butik med det sædvanlige spraglede tøj til kvinder og andet souvenirs havde sandelig lige netop Jeppes model i herretrusser. 

Helt starstruck fortalte Jeppe mig, at han havde talt med Dorthe og Jens fra Erik Peitersens berømte udsendelser om det sejlende ægtepar fra Grønland, der for nogle år siden sejlede gennem Nordvestpassagen og videre jorden rundt. Jens fik en kokosnød i hovedet på Cocos Keeling men overlevede en blødning i hjernen, da han efter mange sømil over det indiske Ocean nåede Reunion, hvor han fik foretaget en operation, der tog trykket fra hjernen. Han er nu fit for fight. Han er sejlet alene fra Grønland ned syd om Afrika og videre syd om Australien og videre nord på til Tahiti, hvor han skulle mødes med Dorthe. Nu er deres plan at sejle til Påskeøen imod sydøstpassaten. De har valgt den svære vej rundt. 

Nu mætte af byens larm og bilos tog vi her til morgen videre til Moorea en ø lige ved siden af Tahiti. Her skulle vi gerne finde ly for dønninger, idet vejrudsigten har lovet op til 6 m dønning fra syd, hvor et stort lavtryk ca 100sm syd for os laver ravage. Der er gudskelov ikke lovet vind på disse breddegrader blot dønning. Vi håber på, at Opunohu Bay som ligger på nordkysten af Moorea giver den fornødne læ. Indsejlingen til bugten er som taget ud af en turistbrochure med et resort bestående af små palmehytter på pæle i vandkanten og en koralhvid palmestrand, høje grønklædte bjerge i baggrunden.

Her ligger en del andre både bl.a. et par dansk ejede sejlbåde, der lever af unge rejsende, der ønsker at sejle og især dykke i disse farvande. Vi har set flere lignende danske både, hvor en stor gruppe unge (især piger sjovt nok) kommer herned og sejler rundt et par måneder. Typisk er der 10 mennesker på en 50 fods sejlbåd. Flere af disse både kommer ikke ud af Fransk Polynesien. Pudsigt nok har jeg ikke set både, der lever efter dette koncept fra andre lande end Danmark.

I morgen er planen at klappe rokker. Mere om det i næste afsnit😁

Kærlige hilsner fra os alle, Kirsten.