27. Rejsebrev – Til Tonga før World ARC

Kære alle.
Nu er pinsen ovre og Mette venter stadig med spænding på, hvilket gymnasium hun bliver optaget på. Der skulle være svar på dette store spørgsmål inden 1/6. Vi håber at alle derhjemme nyder helligdagen, man ved jo aldrig, hvornår de forsvinder. 
Vi har fri hver dag og ikke mange bekymringer. Vores udfordring hedder ARC’en. World ARC er arrangør af en større sejlads hele vejen jorden rundt fra og til St Lucia i Caribien på 1,5 år. 25 både deltager. De kalder det selv en kapsejlads. De sejler samtidig med os. Vi var dog 14 dage før dem gennem Panamakanalen og kom derfor også først til Galapagos og senere Marquesas. På Marquesas indhentede de os, derefter blev feltet spredt ud over atollerne. Vi har mødt flere af deltagerne, og det er meget søde mennesker.

Siden Tahiti har det dog været et problem at sejle samtidig med en så stor gruppe, der i forvejen har bestilt ankerbøjerne på de små øer og fylder meget i ankerbugterne. Vi har således hele tiden været nødt til at indrette os og forsøge at komme lidt tidligere. Ved Niue, hvor der kun er 16 ankerbøjer og i øvrigt umuligt selv at ankre, blev vi, der bare selv sejler rundt på egen hånd, bedt om at flytte, da ARC-bådene kom nogle dage tidligere end forventet. ARC bådene begyndte at komme om aftenen før vores afrejsedag, og næste morgen var næsten alle bøjer optaget. Det viste sig, at arrangøren af ARC’en ikke havde indklareret korrekt til Cook-øerne, som i øvrigt først åbner for lystbåde d 2/6. De var derfor blevet smidt ud igen. På en af ARC bådene havde en dansk kvinde et stort ønske om at komme videre på en båd udenfor ARC’en. Hun tog med os til Tonga. Vi havde dog udklareret dagen før, og Jeppe måtte derfor igennem hele showet igen for at få hende ført på som Crew. Vi havde en rolig sejlads til Tonga, hvor vi sejlede for motor halvdelen af tiden. Vi hyggede os med vores nye besætningsmedlem Rebecca. På Tonga sagde vi farvel, og hun drog videre til Bahamas, hvor hun skulle sejle med en anden båd. 
Her på Tonga er der mange ankerbugter og plads til os alle sammen. Vi ligger ved Vava’u i den nordlige del af ø-gruppen. 

Jeg håber, at I nød torsdag d 25/5 for vi mistede den dag på vej hertil og er nu 11 timer foran Danmark. 
Den første dag blev brugt til indklarering. En møjsommelig procedure med forskellige myndighedspersoner agriculture, health, customs, immigration. Først kom de ud til båden, dernæst skulle vi hele vejen rundt til de forskellige kontorer og hente papirer og ikke mindst betale. Det ene “kontor” var en stor åben lagerhal med et par bænke. Nå det er jo en del af oplevelsen, skal vi huske. Neiafu, som byen hedder, er meget autentisk. Husene er malet for mange år siden i klare farver. I hovedgaden er der en del butikker, som har et udvalg af dåsemad, plastbøtter, t shirts i en stor pærevælling. Ferskvarer så som fisk og grønt kan købes i et marked langs kajen. Her er priserne også helt i top, til gengæld er udvalget sparsomt. Nå vi skal ikke klage, vi fik købt ind på Tahiti. Indbyggerne her på Tonga er selvforsynende med kød går vi ud fra. I hvert fald går der grise rundt over alt. De går og roder rundt i jorden i haverne og langs vejene, et herligt griseliv.

De fine frimærker, Tonga før i tiden var kendt for, laves desværre ikke mere. Der er sikkert ikke mange, der skriver breve mere.
På vhf-radioens kanal 26 fortæller den lokale turarrangør (tropicana) om lokale ting, vask, vejrudsigt. Hvis man har nogle spørgsmål, er de behjælpelige. Jeppe bad om hjælp til at reparere vores elektromotor til storsejlsindrulning og fik kontakt med den lokale smed. Han kunne desværre ikke reparere motoren, så vi må se, om vi kan bestille en ny. Foreløbig må vi rulle storsejlet ind manuelt. 

I skrivende stund er vi på vej ud i en af de smukke ankerbugter. Dette smukke sceneri minder om den østsvenske skærgård, hvis vi ser bort fra palmerne. Nu må vi se om der er pukkelhvaler at skue. De kommer hertil for at brystføde deres unger i juli måned, så vi er nok lidt for tidligt på den. 
Knus Kirsten