23. Rejsebrev – Tuamotu atollerne og Tahiti

Kære alle.
De store oplevelser ligger i Stillehavet, det siger alle. Jeg synes nu også, at Holland er pæn, sagde jeg til en hollandsk sejler, vi mødte på en atol, hvorefter han sagde, hvorfor så rejse helt herud. Ja man kan let blive misforstået. Det var fantastisk flot at sejle gennem Ijselmeer se de gamle hollandske byer med kanaler og husbåde, men det gør ikke det mindre smukt at opleve de høje grønne Marquesasøer og de flade atoller med koralrev og nu Tahiti, som er en høj grøn ø med koralrev omkring sig.

Vi besøgte to atoller en lille atol Kauehi og en stor Fakarava. Begge steder var der fint at snorkle. Vi så levende koraller og flotte fisk, der åd af korallerne. Vi kunne faktisk høre fiskene gnaske. Mette og Jeppe var på guidet dykkertur til passet på Fakarava, hvor der stod en del hajer i strømmen. Mette var for første gang lidt nervøs ved den stærke strøm, men guiden tog sig pænt af hende og førte hende hen til et sted, hun kunne holde fast og derfra se sig rundt. Desværre blev hun noget kold i den kortærmede og kortbenede våddragt hun havde lånt og blev efterfølgende forkølet. På Fakarava er der nogle få perlefarme tilbage. Merete, Per og jeg tog på cykeltur ud til en perlefarm, der denne formiddag var lukket.

Fakaravaatollen er nærmest kvadratisk, men en stor del af atollen ligger undet havets overflade. Indbyggerne bor på østsiden, jeg vil tro, at der bor omkring tusind mennesker i landsbyen. Der er restauranter, dykkercentre, souvenirshops og to velassorterede supermarkeder. Vi kunne bl a få æg. Der var kun en vej, som fulgte atollens længderetning. Der leves et stille liv,  hvor folk passer deres haver. Husene gøres der ikke det store ud af. Man lever livet udendørs på den overdækkede terrasse. Mange løse hunde, som havde grupperet sig. Der var nordbanden og sydbanden, som forsvarede hvert sit territorium. Vi var ikke de eneste sejlere, der havde fundet vej til denne skønne atol, men der var god plads til ankring for os alle. Der er ca 70 atoller fordelt på et område på størrelse med Vesteuropa. Der bor 16.000 mennesker herude. Der er flyvepladser på de beboede atoller og varer bliver fløjet dertil. Ikke alle atoller har et pas, man kan sejle ind igennem. Efter et par dage var der et godt vejrvindue til sejladsen til Tahiti. Med kendskab til sol og måne og tidevandet ved Makemo kunne vi regne ud, hvornår det bedste tidspunkt at sejle igennem passet var. Så vi tog afsted kl 11 og ramte passet på det nok værst tænkelige tidspunkt. Strømmen var på vej ind med 4 knob, men hvad betyder det, når man har hundrede heste. Så vi knoldede derudaf og kom igennem. Det tog knap 2 døgn at sejle til Tahiti med god vind bagfra. Den anden nat regnede det og lynede. Vinden sprang rundt og vi måtte rette kursen ind efter vinden, da det ikke er rart at tage stage ned på glat dæk i mørke.

I den årle morgenstund nåede vi revet ved Phaeton Bay. Passagen var vel afmærket og vi havde den skønneste sejlads ind til bugten. I bugten ligger der overraskende mange både. De fleste er dog ikke beboede. Phaeton Bay er kendt som et hurricane hole og mange lader båden ligge her, mens ejeren tager hjem. En del kommer åbenbart ikke tilbage for en del både er gået mere eller mindre i opløsning. Ud over fluer og en sødlig stank fra den nærliggende losseplads er her meget rart. Byen Taravao ligger i bunden af bugten og byder på alskens varer, restauranter mm. I går kørte vi øen rundt i lejet bil. Hovedvejen går rundt om øen og det er her folk bor. Det bjergrige indre er ikke beboet og der er ingen veje. Vi har set smukke vandfald, grotter og et spændende museum omhandlende Tahitis geografi og historie. Turen endte i Carrefour et kæmpe supermarked, hvor vi købte ind til de næste par måneder. Maden blev bragt ned til gummibåden i den lejede bil og vi sejlede mad ud til båden ad to gange. Herefter skulle maden pakkes ned i dørke og skabe!!! Et rigeligt hårdt program, som det nok tager et par dage at komme sig over. 
Mange knus og kærlige hilsner Kirsten.