• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar

Rhumb Runner

Jönsson Ligaen - Sejler mod fjerne kyster

  • Forside
  • Skibet
    • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark
    • Vacciner og Malariaforebyggelse
    • Planen
  • Gaster
  • Om Os
    • Om Os
    • Støt og motiver os
    • Kontakt
  • Downloads & links
  • Dansk
  • English

23. Rejsebrev – Tuamotu atollerne og Tahiti

24/04/2023 By Kirsten Halmø

Kære alle.
De store oplevelser ligger i Stillehavet, det siger alle. Jeg synes nu også, at Holland er pæn, sagde jeg til en hollandsk sejler, vi mødte på en atol, hvorefter han sagde, hvorfor så rejse helt herud. Ja man kan let blive misforstået. Det var fantastisk flot at sejle gennem Ijselmeer se de gamle hollandske byer med kanaler og husbåde, men det gør ikke det mindre smukt at opleve de høje grønne Marquesasøer og de flade atoller med koralrev og nu Tahiti, som er en høj grøn ø med koralrev omkring sig.

Kauehi på en lille Motu
Flot vejr
Byger og regnbyger
Udflugt på Kauehi
Mette skal ud at snorkle
Dr Livingstone I presume

Vi besøgte to atoller en lille atol Kauehi og en stor Fakarava. Begge steder var der fint at snorkle. Vi så levende koraller og flotte fisk, der åd af korallerne. Vi kunne faktisk høre fiskene gnaske. Mette og Jeppe var på guidet dykkertur til passet på Fakarava, hvor der stod en del hajer i strømmen. Mette var for første gang lidt nervøs ved den stærke strøm, men guiden tog sig pænt af hende og førte hende hen til et sted, hun kunne holde fast og derfra se sig rundt. Desværre blev hun noget kold i den kortærmede og kortbenede våddragt hun havde lånt og blev efterfølgende forkølet. På Fakarava er der nogle få perlefarme tilbage. Merete, Per og jeg tog på cykeltur ud til en perlefarm, der denne formiddag var lukket.

Mette og Jeppe på dykkertur i Fakarava passet
Merete sopper med hajerne
Per sopper ikke med hajer

Fakaravaatollen er nærmest kvadratisk, men en stor del af atollen ligger undet havets overflade. Indbyggerne bor på østsiden, jeg vil tro, at der bor omkring tusind mennesker i landsbyen. Der er restauranter, dykkercentre, souvenirshops og to velassorterede supermarkeder. Vi kunne bl a få æg. Der var kun en vej, som fulgte atollens længderetning. Der leves et stille liv,  hvor folk passer deres haver. Husene gøres der ikke det store ud af. Man lever livet udendørs på den overdækkede terrasse. Mange løse hunde, som havde grupperet sig. Der var nordbanden og sydbanden, som forsvarede hvert sit territorium. Vi var ikke de eneste sejlere, der havde fundet vej til denne skønne atol, men der var god plads til ankring for os alle. Der er ca 70 atoller fordelt på et område på størrelse med Vesteuropa. Der bor 16.000 mennesker herude. Der er flyvepladser på de beboede atoller og varer bliver fløjet dertil. Ikke alle atoller har et pas, man kan sejle ind igennem. Efter et par dage var der et godt vejrvindue til sejladsen til Tahiti. Med kendskab til sol og måne og tidevandet ved Makemo kunne vi regne ud, hvornår det bedste tidspunkt at sejle igennem passet var. Så vi tog afsted kl 11 og ramte passet på det nok værst tænkelige tidspunkt. Strømmen var på vej ind med 4 knob, men hvad betyder det, når man har hundrede heste. Så vi knoldede derudaf og kom igennem. Det tog knap 2 døgn at sejle til Tahiti med god vind bagfra. Den anden nat regnede det og lynede. Vinden sprang rundt og vi måtte rette kursen ind efter vinden, da det ikke er rart at tage stage ned på glat dæk i mørke.

Ny måne på vej til Tahiti fra Fakarava
Per og Merete med udsigt fra Tahiti iti
Jeppe på plateau med udsigt
Mette med Tahiti i baggrunden
Kirsten prøver at aflæse grafiti
På udflugt
Et af de mange flotte vandfald
Ved de vandfylte grotter
Kirsten har kage med
To lokale smiler glade til os
Tiki’er

I den årle morgenstund nåede vi revet ved Phaeton Bay. Passagen var vel afmærket og vi havde den skønneste sejlads ind til bugten. I bugten ligger der overraskende mange både. De fleste er dog ikke beboede. Phaeton Bay er kendt som et hurricane hole og mange lader båden ligge her, mens ejeren tager hjem. En del kommer åbenbart ikke tilbage for en del både er gået mere eller mindre i opløsning. Ud over fluer og en sødlig stank fra den nærliggende losseplads er her meget rart. Byen Taravao ligger i bunden af bugten og byder på alskens varer, restauranter mm. I går kørte vi øen rundt i lejet bil. Hovedvejen går rundt om øen og det er her folk bor. Det bjergrige indre er ikke beboet og der er ingen veje. Vi har set smukke vandfald, grotter og et spændende museum omhandlende Tahitis geografi og historie. Turen endte i Carrefour et kæmpe supermarked, hvor vi købte ind til de næste par måneder. Maden blev bragt ned til gummibåden i den lejede bil og vi sejlede mad ud til båden ad to gange. Herefter skulle maden pakkes ned i dørke og skabe!!! Et rigeligt hårdt program, som det nok tager et par dage at komme sig over. 
Mange knus og kærlige hilsner Kirsten.

Skrevet i: Rejsebrev, Travel Letters

Om Kirsten Halmø

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Peter Meldahl Pedersen skriver

    24/04/2023 kl. 1:40 pm

    Hej alle,
    Apropos Kirstens samtale med hollænderen, så læste jeg en gang en bog af en langturssejler. Hans konklusion var, at der hvor man nu en gang er, er verdens navle!
    Og det skal man nyde. “Kirstens hollænder” kunne godt lære noget af det.
    Mange tak for jeres breve – jeg får elastikker op til begge ører, når de kommer.
    Fortsat god tur!
    Peter M

    • Jeppe skriver

      24/04/2023 kl. 8:52 pm

      Tak skal du ha Peter.
      Ja, Kirsten er god til at nyde nuet og jeg er blevet bedre. Jeg er hele tiden opmærksom på næste step.
      Ohøj fra Tahiti’s vestkyst u på vej imod Papeete.
      /Jeppe

  2. Hanne Sten skriver

    25/04/2023 kl. 8:40 pm

    Kære alle, tak for de fine beretninger og flotte billeder! – det er jo næsten som at få lov at være lidt med på turen.
    Apropos kommentarerne herover, kom jeg til at tænke på Piet Heins gruk:
    At leve i nuet er livets teknik, og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste.

    Og det forrige nu og det kommende nu, blir aldrig i livet presente, og alle folks levetid går sågu, med bare at mindes og vente.

    For det nu, som er gået er altid forbi, og det næste blir aldrig det rette. Næ, sørg for at nuet, du lever i, én gang for altid er dette.

    Kærlig hilsen til jer alle derude i Stillehavet Hanne

    • Jeppe skriver

      25/04/2023 kl. 8:44 pm

      Hej Hanne
      Det er et rigtig flot digt.
      Tak for det, hils og hav det godt

Primær Sidebar

Abonnementer

  • Abonner på Rhumb Runner Updates
  • Abonner på Gasteplads Updates
  • Støt og motiver os

Følg os

Jönsson Ligaen

Kontakt Os

Send en e-mail. TRYK HER

 

Søg på vores hjemmeside

Seneste indlæg

  • 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • 36. Rejsebrev – Bali
  • 35. Rejsebrev – Indonesien på ottende sydlig bredde
  • 34. Rejsebrev – Fra Australien til Indonesien
  • 33. Rejsebrev – Outback Australien

Seneste kommentarer

  • Kirsten Halmø Kristensen til 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • Jeppe til 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • Peter Meldahl Pedersen til 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • Anne Mette Tørsleff Larsen til 35. Rejsebrev – Indonesien på ottende sydlig bredde
  • Jeppe til 34. Rejsebrev – Fra Australien til Indonesien

Emner

  • Rejsebrev (38)
    • Travel Letters (27)
  • Vlog – Video log (1)
  • Vores Historie (14)

Blog Arkiv

  • november 2023 (1)
  • oktober 2023 (3)
  • september 2023 (2)
  • august 2023 (1)
  • juli 2023 (2)
  • juni 2023 (2)
  • maj 2023 (2)
  • april 2023 (4)
  • marts 2023 (3)
  • februar 2023 (2)
  • januar 2023 (2)
  • december 2022 (2)
  • november 2022 (3)
  • oktober 2022 (1)
  • september 2022 (2)
  • august 2022 (5)
  • juli 2022 (2)
  • juni 2022 (2)
  • december 2021 (1)
  • marts 2021 (1)
  • oktober 2019 (1)
  • september 2019 (1)

Jeppe

Jeg er skipper, har Yachtskipper 1 eksamen og har sønæringsbevis som Yachtskipper 1. Jeg har altid sejlet og har stor viden om sejlads, sejlbåde, vedligeholdelse og teknik.

Jeppe: Se mine blogindlæg

Kirsten

Jeg er skippers kone, har Yachtskipper 3 og har sejlet med Jeppe siden 1986. Jeg fører logbog over hverdag og oplevelser på togter. Jeg interesserer mig for historie og kultur.

Kirsten Halmø: Se mine blogindlæg

Mette

Jeg er gasten ombord på Rhumb Runner og er søspejder med sans for natur og vand. Herudover elsker jeg at spille fodbold og beskæftige mig med håndværk og design.

Mette: Se mine blogindlæg

Sider

  • Downloads & links
  • Gaster
  • Om Os
    • Kontakt
    • Støt og motiver os
      • Abonner på Gasteplads Updates
      • Abonner på Rhumb Runner Updates
      • Rediger dine abonnementer
      • Tak for donationen
  • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark
    • Planen
    • Vacciner og Malariaforebyggelse

For nørder & Jönsson Ligaen

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Rhumb Runner of Copenhagen – Logo

Copyright © 2023 · Jönsson Ligaen · Magazine Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind