• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar

Rhumb Runner

Jönsson Ligaen - Sejler mod fjerne kyster

  • Forside
  • Skibet
    • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne – Sidste del AFLYST
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika – AFLYST
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark – AFLYST
    • Vacciner og Malariaforebyggelse
    • Planen
  • Gaster
  • Om Os
    • Om Os
    • Støt og motiver os
    • Kontakt
  • Downloads & links
  • Dansk
  • English

33. Rejsebrev – Outback Australien

13/09/2023 By Kirsten Halmø

Kære alle.
Outback Australien, landet med billabongs og farlige dyr. Vi er langt ude på bøhlandet i Darwin, Northern Territory, hvor NT står for not today, not Tomorrow, not Tuesday, not Thursday, vi håber på fredag. Der kommer tingene forhåbentlig. Vi har bestilt nye fittings til den ødelagte spilerstage samt ny ekstra vindmåler. Mick, vores aluminiumsmand, skulle meget gerne nå at lave en ny spilerstage til os. Vi har desuden bestilt en ny autopilot, som Rie og Gøran må medbringe, når de mødes med os i Bali. Så kan vi forhåbentlig klare os et stykke tid.

Solnedgange i NT
Så skal vi lægge til
Rød sodavand til Rhumb Runner
Bio Security dirigerer slagets gang
De er stolte af deres crocks
Reservedele fra Værftet
Cullen Bay Marina

Vi fordriver ventetiden på bedste vis. Et stort tilløbsstykke er markedet ved Mindil Beach to gange om ugen. Her sælges læderpiske, krokodillekranier (yes, we are real, står der over kranierne), didgeridooes, asiatisk mad samt den australske specialitet mud crabs. Her mødes godtfolk til piskeopvisning og den mest fantastiske solnedgang. Mick (ja, det hedder de alle sammen) svinger pisken og børnene står i kø for at prøve og få nogle gode fif. Og så er der saltvandskrokodillerne, som de vældig stolte af. Vi har set dem udstillet i zoo, men har til gode at se dem i naturligt habitat. I zoo kunne man for et ekstra beløb få en tur i krokodilleburet i the cage of death. Man bliver sænket ned i vandet til krokodillen et plexiglasbur. Krokodillen vil helst sove, men den bliver vækket med en lækkerbisken og svømmer lidt rundt. En gammel krokodille havde tjent som Paul Hogans medspiller i en Crocodile Dundee film. Den var lidt sølle, havde mistet et bagben. 

Mick svinger piskene
På tur
Termitbo
Kæmpe termitbo
Badesøer og vandfald
Tine smager myresprøjt
Badning vandløb/vandfald
Ikke helt klar til sign up
Lille mand i cage of death
Pige i cage of dath
Hellere drinks end cage of dearh

Vi havde en fantastisk skøn tur til Litchfield Park. En guidet tur til et kæmpe stort naturområde med 30 vandfald. Tre andre havde booket sig ind på samme tur. To kendte vi fra ARC’en. Nogle aboriginals har fået lov at bo og leve der. Dem må man ikke besøge. Vi så termitboer og de særlige magnetiske termitboer, der altid er rettet nord-syd. Det skyldes dog ikke magnetisme, men er termittens måde at sikre en stabil temperatur i boet (31 grader). Vi kørte rundt til nogle af vandfaldene og badede. Vores guide viste os et myrebo i blade, hvis man åbnede munden over dette bo sprøjtede myrerne med citronsyre. Tine og Jeppe var modige nok til at prøve. En sjov fugl havde bygget en lille hytte, hvor den kunne parre sig. For at lokke hunnen til, havde den samlet en masse hvide sten og noget sølvpapir. Den kunne kun lide hvidt og sølv. Det lille stykke gule papir guiden lagde foran parringshytten blev møgsommeligt samlet op og fløjet et andet sted hen. På tilbageturen kørte vi gennem byen Bachelor og stoppede ved et højst besynderligt resort, hvor man holdt høns og gæs og en enkelt krokodille. De ansatte boede i to udtjente busser, som stod på grunden. Restauranten var fyldt med gamle lamper, tæpper, nips og ragelse. En snavset svimmingpool omgivet af Snehvide og dværgene ventede på en modig gæst. Gæster var der dog ingen af ud over os 5 turdeltagere. Alt i alt en tur, som viste hvor specielle både dyr og mennesker er. Nu glæder vi os til the wetlands, som vi skal besøge på søndag. Her skal vi se billabongs, som er søer, fugle og krokodiller. 

Til Björn Again – ABBA koncert
Skøn koncert
Det var en sjov aften
The Wetlands bød på krokodiller in natura
Fugle
Store liljer
Kæmpe krokodiller ligger klar
Der var mange frie crocks
Solnedgang
NT solnedgang
Klar til hjemtur efter solnedgang

Vi ligger i en dejlig havn (Cullen Bay), med hyggelige restauranter. Vi blev modtaget af biosecurity som skulle rense vores saltvands indtag for særlige muslinger og sikre at bunden ikke var begroet. De undlod dog at sende dykker ned da det ikke er to måneder siden vi bundmalede. Der blev hældt rødt stads i systemet, dette skulle virke i 10 timer, før vi kunne komme i havn. Dagen efter blev vi overrasket af endnu en biosecurity person, som ville se, hvad vi havde bragt med os af mad. Vi havde naturligvis intet frisk kød, grønt eller frugt. Men vi måtte af med vores spegepølse, stegte kylling og mindst 10 kg ris og linser. Surt. 
Temperaturen er hot. Det er hårdt at bevæge sig rundt på gåben og der er langt til nærmeste supermarked. Så vi har lejet en bil. Vi har været ude på World War II museum og er blevet belært om Japanernes rolle i 2. verdenskrig. Et par måneder efter bombningen af Pearl Harbour blev Darwin bombet og Australien frygtede en invasion. Der er mange mindesmærker fra krigens tid i Darwin. Bunkers, olietunneller, mindetavler over døde ved bombningen. Vi har været rundt til specialforretninger for kigge efter gæsteflag, nye nødraketter, siddepuder m.m. Samtidig har Jeppe forsøgt at bestille visa til Indonesien. Det er meget vanskeligt og vi er blevet anbefalet en agent som skal have en frygtelig masse penge for at hjælpe os. Vores visum skal gælde 60 dage med mulighed for forlængelse, så det er ikke bare et turistvisum. Vi håber det lykkes i sidste ende, for vi vil gerne videre i næste uge. 
Vi nyder hurtigt internet og Facebook, Snapchat bliver benyttet. Dejligt at se de skønne billeder fra Ærø med glade smil og Carstens skilt med kaptajnen, der har fået lov at kalde sig det af sin kone. Vi ønsker Mette held og lykke med køretimerne (husk jeg måtte op på 30 timer, se om du kan slå den, Mette). Vi håber I alle nyder indian summer derhjemme. 
Knus Kirsten 

Skrevet i: Rejsebrev, Travel Letters

Om Kirsten Halmø

Primær Sidebar

Abonnementer

  • Abonner på Rhumb Runner Updates
  • Abonner på Gasteplads Updates
  • Støt og motiver os

Følg os

Jönsson Ligaen

Kontakt Os

Send en e-mail. TRYK HER

 

Søg på vores hjemmeside

Seneste indlæg

  • 40. Rejsebrev – Solgt i Langkawi
  • 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?
  • 38. Rejsebrev – Indonesien til Malaysia
  • 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • 36. Rejsebrev – Bali

Seneste kommentarer

  • Anne Mette Tørsleff Larsen til 40. Rejsebrev – Solgt i Langkawi
  • Peter Meldahl Pedersen til 40. Rejsebrev – Solgt i Langkawi
  • Kirsten Halmø Kristensen til 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?
  • Jacqueline Acda til 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?
  • Jeppe til 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?

Emner

  • Rejsebrev (41)
    • Travel Letters (30)
  • Vlog – Video log (1)
  • Vores Historie (14)

Blog Arkiv

  • december 2023 (3)
  • november 2023 (1)
  • oktober 2023 (3)
  • september 2023 (2)
  • august 2023 (1)
  • juli 2023 (2)
  • juni 2023 (2)
  • maj 2023 (2)
  • april 2023 (4)
  • marts 2023 (3)
  • februar 2023 (2)
  • januar 2023 (2)
  • december 2022 (2)
  • november 2022 (3)
  • oktober 2022 (1)
  • september 2022 (2)
  • august 2022 (5)
  • juli 2022 (2)
  • juni 2022 (2)
  • december 2021 (1)
  • marts 2021 (1)
  • oktober 2019 (1)
  • september 2019 (1)

Jeppe

Jeg er skipper, har Yachtskipper 1 eksamen og har sønæringsbevis som Yachtskipper 1. Jeg har altid sejlet og har stor viden om sejlads, sejlbåde, vedligeholdelse og teknik.

Jeppe: Se mine blogindlæg

Kirsten

Jeg er skippers kone, har Yachtskipper 3 og har sejlet med Jeppe siden 1986. Jeg fører logbog over hverdag og oplevelser på togter. Jeg interesserer mig for historie og kultur.

Kirsten Halmø: Se mine blogindlæg

Mette

Jeg er gasten ombord på Rhumb Runner og er søspejder med sans for natur og vand. Herudover elsker jeg at spille fodbold og beskæftige mig med håndværk og design.

Mette: Se mine blogindlæg

Sider

  • Downloads & links
  • Gaster
  • Om Os
    • Kontakt
    • Støt og motiver os
      • Abonner på Gasteplads Updates
      • Abonner på Rhumb Runner Updates
      • Rediger dine abonnementer
      • Tak for donationen
  • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne – Sidste del AFLYST
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika – AFLYST
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark – AFLYST
    • Planen
    • Vacciner og Malariaforebyggelse

For nørder & Jönsson Ligaen

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Rhumb Runner of Copenhagen – Logo

Copyright © 2025 · Jönsson Ligaen · Magazine Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind