Kære alle.
Outback Australien, landet med billabongs og farlige dyr. Vi er langt ude på bøhlandet i Darwin, Northern Territory, hvor NT står for not today, not Tomorrow, not Tuesday, not Thursday, vi håber på fredag. Der kommer tingene forhåbentlig. Vi har bestilt nye fittings til den ødelagte spilerstage samt ny ekstra vindmåler. Mick, vores aluminiumsmand, skulle meget gerne nå at lave en ny spilerstage til os. Vi har desuden bestilt en ny autopilot, som Rie og Gøran må medbringe, når de mødes med os i Bali. Så kan vi forhåbentlig klare os et stykke tid.
Vi fordriver ventetiden på bedste vis. Et stort tilløbsstykke er markedet ved Mindil Beach to gange om ugen. Her sælges læderpiske, krokodillekranier (yes, we are real, står der over kranierne), didgeridooes, asiatisk mad samt den australske specialitet mud crabs. Her mødes godtfolk til piskeopvisning og den mest fantastiske solnedgang. Mick (ja, det hedder de alle sammen) svinger pisken og børnene står i kø for at prøve og få nogle gode fif. Og så er der saltvandskrokodillerne, som de vældig stolte af. Vi har set dem udstillet i zoo, men har til gode at se dem i naturligt habitat. I zoo kunne man for et ekstra beløb få en tur i krokodilleburet i the cage of death. Man bliver sænket ned i vandet til krokodillen et plexiglasbur. Krokodillen vil helst sove, men den bliver vækket med en lækkerbisken og svømmer lidt rundt. En gammel krokodille havde tjent som Paul Hogans medspiller i en Crocodile Dundee film. Den var lidt sølle, havde mistet et bagben.
Vi havde en fantastisk skøn tur til Litchfield Park. En guidet tur til et kæmpe stort naturområde med 30 vandfald. Tre andre havde booket sig ind på samme tur. To kendte vi fra ARC’en. Nogle aboriginals har fået lov at bo og leve der. Dem må man ikke besøge. Vi så termitboer og de særlige magnetiske termitboer, der altid er rettet nord-syd. Det skyldes dog ikke magnetisme, men er termittens måde at sikre en stabil temperatur i boet (31 grader). Vi kørte rundt til nogle af vandfaldene og badede. Vores guide viste os et myrebo i blade, hvis man åbnede munden over dette bo sprøjtede myrerne med citronsyre. Tine og Jeppe var modige nok til at prøve. En sjov fugl havde bygget en lille hytte, hvor den kunne parre sig. For at lokke hunnen til, havde den samlet en masse hvide sten og noget sølvpapir. Den kunne kun lide hvidt og sølv. Det lille stykke gule papir guiden lagde foran parringshytten blev møgsommeligt samlet op og fløjet et andet sted hen. På tilbageturen kørte vi gennem byen Bachelor og stoppede ved et højst besynderligt resort, hvor man holdt høns og gæs og en enkelt krokodille. De ansatte boede i to udtjente busser, som stod på grunden. Restauranten var fyldt med gamle lamper, tæpper, nips og ragelse. En snavset svimmingpool omgivet af Snehvide og dværgene ventede på en modig gæst. Gæster var der dog ingen af ud over os 5 turdeltagere. Alt i alt en tur, som viste hvor specielle både dyr og mennesker er. Nu glæder vi os til the wetlands, som vi skal besøge på søndag. Her skal vi se billabongs, som er søer, fugle og krokodiller.
Vi ligger i en dejlig havn (Cullen Bay), med hyggelige restauranter. Vi blev modtaget af biosecurity som skulle rense vores saltvands indtag for særlige muslinger og sikre at bunden ikke var begroet. De undlod dog at sende dykker ned da det ikke er to måneder siden vi bundmalede. Der blev hældt rødt stads i systemet, dette skulle virke i 10 timer, før vi kunne komme i havn. Dagen efter blev vi overrasket af endnu en biosecurity person, som ville se, hvad vi havde bragt med os af mad. Vi havde naturligvis intet frisk kød, grønt eller frugt. Men vi måtte af med vores spegepølse, stegte kylling og mindst 10 kg ris og linser. Surt.
Temperaturen er hot. Det er hårdt at bevæge sig rundt på gåben og der er langt til nærmeste supermarked. Så vi har lejet en bil. Vi har været ude på World War II museum og er blevet belært om Japanernes rolle i 2. verdenskrig. Et par måneder efter bombningen af Pearl Harbour blev Darwin bombet og Australien frygtede en invasion. Der er mange mindesmærker fra krigens tid i Darwin. Bunkers, olietunneller, mindetavler over døde ved bombningen. Vi har været rundt til specialforretninger for kigge efter gæsteflag, nye nødraketter, siddepuder m.m. Samtidig har Jeppe forsøgt at bestille visa til Indonesien. Det er meget vanskeligt og vi er blevet anbefalet en agent som skal have en frygtelig masse penge for at hjælpe os. Vores visum skal gælde 60 dage med mulighed for forlængelse, så det er ikke bare et turistvisum. Vi håber det lykkes i sidste ende, for vi vil gerne videre i næste uge.
Vi nyder hurtigt internet og Facebook, Snapchat bliver benyttet. Dejligt at se de skønne billeder fra Ærø med glade smil og Carstens skilt med kaptajnen, der har fået lov at kalde sig det af sin kone. Vi ønsker Mette held og lykke med køretimerne (husk jeg måtte op på 30 timer, se om du kan slå den, Mette). Vi håber I alle nyder indian summer derhjemme.
Knus Kirsten
