• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar

Rhumb Runner

Jönsson Ligaen - Sejler mod fjerne kyster

  • Forside
  • Skibet
    • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark
    • Vacciner og Malariaforebyggelse
    • Planen
  • Gaster
  • Om Os
    • Om Os
    • Støt og motiver os
    • Kontakt
  • Downloads & links
  • Dansk
  • English

26. Rejsebrev – Bora Bora til Niue

22/05/2023 By Kirsten Halmø

Kære alle.
Bora Bora er en ikonisk ø med højt grønklædt bjerg i midten omkranset af et koralrev dækket af turkisfarvet vand grundet den hvide bund af koralsand. Lige så smuk som turistbrochurerne beskriver. Vi lå ved en bøje indenfor revet. Her blev hajer og rokker fodret ligesom på Moorea og turister og andet godtfolk flokkedes omkring dem. Enkelte steder var der koralvækster, hvor vi kunne nyde de farvestrålende fisk, og sandelig om ikke Per fandt en blæksprutte, som skjulte sig under nogle sten og havde samme farve som stenene. Men vi så den da vovede sig ud af sin hule. Ellers fik vi købt ind og sendt fødselsdagskort. Jeg håber, det er nået frem til Mikkels fødselsdag, ellers ønskes du til lykke ved denne lejlighed. Vi fik sendt Merete af sted med flyver til Tahiti og sejlede straks efter videre mod Niue.

Krystalklart vand på Bora Bora
Merete nyder livet i vandet
Jeppe nyder et glas øl

De stabile sydøst passatvinde, som prægede sejladsen fra Galapagos til Marquesas, har vi ikke oplevet her i den vestlige del af Fransk Polynesien. Her er vejret bestemt af lavtryk, der dannes ved New Zealand og bevæger sig øst over. Det danner ind imellem nogle kraftige sydlige vinde, som er uforudsigelige. Det fik vi at mærke på vores tur til Niue. Efter et par dage med omskifteligt vejr med regn og temmelig lette vinde fik vi en ordentlig rusker. Den kom en tidlig morgen mens det var mørkt. Vinden var ganske rolig 4 m/s men skiftede retning. Jeppe og jeg fik travlt med at sætte genuaen i den anden side og fik også trukket den helt ud, hvorefter det pludselig blæste op til 16-20m/s. Genuaen blev trukket ind med det samme og vi susede afsted for storsejl alene i nordlig retning for ikke at få de store brækkende bølger imod. Storsejlet kunne vi ikke rebe, da maskinen, der ruller sejlet ind og ud af masten, var gået i stykker dagen før. Heldigvis havde vi sat et enkelt reb i sejlet, så det var ikke helt så stort som det kunne have været.

Her er vindstyrken nede på 13 m/s.

Efter et par timers sejlads med vinden kom Jeppe med den nedslående bemærkning, at vi var nødt til at sejle gennem blæsevejret ellers kunne det være fortsat et døgn med disse vindstyrker. I stedet styrede Per og Jeppe nu mere imod bølgerne. Det rystede og knagede i båden og jeg frygtede hvert øjeblik, at den kunne brække midt over. Jeppe forsikrede dog at det blot var lidt hård vind og at båden sagtens kunne klare det. Selvstyreren kom på hårdt arbejde, men den klarede det også. Vi fik vand ind over båden og i cockpittet og gik hele tiden med våde saltvandsfedtede tæer. Hen på eftermiddagen nåede vi dog igennem uvejret.

Flot solopgang i øst
Kirsten på vagt
Barracuda på krogen
Prinsessen på ærten
Det gule karantæneflag sættes før ankomst til Niue

Resten af sejlturen til Niue gik fint og efter 8 døgn på søen ligger vi nu i en noget urolig ankerbugt her ved Alofi, som den lille by på Niue hedder. Niue er en atol som pgr landhævninger igen er kommet op over havets overflade. Den rejser sig med stejle skrænter men er i øvrigt helt flad. For at komme i land er man nødt til at hejse gummibåden op på en betonkaj med en lille kran. Det er noget af en hoppetur at komme fra gummibåden over til stigen, der fører op til kajen. Vi har dog prøvet at styre en mastekran før og fik uden det store besvær gummibåden på land og op i en vogn og derefter trillede vi den hen til parkering for gummibåde. Efter vi fik indklareret og kigget lidt på lokaliteterne, kom vi forbi Makfurleys burger og tænderne løb i vand. Vi havde dog ingen New Zealandske dollars, men US dollars kunne også bruges. Saftige lækre grillede burgers med papaja, bøffer og andet godt blev sat til livs. Kokken fortalte stolt om sin have og viste os billeder. Da vi gik blev vi begavet med to store papaja. 

Hurtig afstigning, snor på krankrogen og løft før næste bølge …
Gummibåden flyttes til parkeringsplads og læsses af
Morgenhår på ankerpladsen ved Alofi på Niue

The command-or (Keith), som har ansvaret for ankerbøjerne, har advaret os mod høje dønninger og pålandsvind de nærmeste dage. Han forsøgte at få immigrations til at komme og udklarere de 5 sejlbåde, der ligger her i bugten, således at vi kunne daffe af, hvis dønningerne skulle blive for høje. Det er direkte farligt at ligge her i bugten ved stærk pålandsvind og desuden umuligt at komme i land på den høje betonkaj ved høje dønninger. Keith fik arrangeret, at vi kunne udklarere kl 16 lørdag eftermiddag. 13 mand stod således klar foran kontoret det aftalte tidspunkt. Desværre kom de ikke. Vi kan først udklarere mandag. Set i lyset af de store problemer vi kan få næste sted (Tonga), hvis ikke vi udklarerer korrekt, er det utrolig ufleksibelt af myndighederne ikke at hjælpe i denne situation. Foreløbig forholder vejr og bølger sig roligt, så vi krydser fingre for, at det holder sig til i morgen.

Commador Keith Vail fortæller om Niue
Keith og Sue, Niue Yacht Club ❤️
Limstenshuler
De gyldne huler
Mette og Per på eventyr
Vi skal ud at bade
Udsigt fra limstenshule
Badested

Som kompensation for misforståelsen mellem ham og myndighederne har Keith og hans kone Sue i dag kørt os alle 13 rundt på øen i to store biler. Vi har set vanderoderede huler med stalagmitter og stalakitter, pools man kunne snorkle i, vi så hvorledes befolkningen begraver deres døde i grave foran husene, små marker med taro rødder og andre afgrøder. Han fortalte en masse og var på alle måder alle tiders guide. 

Sang og dans, Cook øerne
Sang, Canadiere og Amerikanere
Tilskuere

I går blev der afholdt en sang/danse konkurrence mellem øens forskellige befolkningsgrupper. Her bor folk fra Cook Island, Fiji, Philippinerne, Papua Ny Guinea, Tonga, Kina, Canada og USA. Bl a var et par Canadiske missionære på scenen for at synge. Det var sjovt at se, hvordan man klædte sig efter gammel stil med palmeblade omkring livet, store tørklæder, flotte smykker. Der blev danset trommedans, vrikket med popoen, sunget og spillet. Det var et arrangement for de lokale og af de lokale. Alle var glade amatører. Vi følte os alligevel meget velkomne. Et par af sejlerne var endda også på scenen for at synge. Vi har således fået rigtig meget ud af de få dage, vi har været her på øen. 
Endelig var det skønt her til morgen lokal tid at få snakket med far på en noget usikker Skype linje. Godt at høre at du har nydt turen til Bisserup, selvom bentøjet ikke rigtig vil mere. Jeg er også glad for, at du bliver orienteret om Facebookopdateringer, når familien kommer på besøg. 
De kærligste hilsner Kirsten og resten af besætningen på RR

Skrevet i: Rejsebrev, Travel Letters

Om Kirsten Halmø

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Peter Meldahl Pedersen skriver

    22/05/2023 kl. 7:40 am

    Hej
    Det er ikke kun jer, der har hårdt vejr. I øjeblikket er der på DR en udsendelsesrække om vikingernes rejse over Nordatlanten til Amerika. I en flot yawl a la jeres, der sejler fra Norge til Shetland, Færøerne, Island, Grønland, Canada. Og som Jeppe sagde, før I startede jeres sejlads, det er vådt og koldt!, – og undertiden høj søgang. Serien vises på DR TV, som kan streames.
    Fortsat god tur
    Peter

  2. Anne Mette Tørsleff Larsen skriver

    23/05/2023 kl. 6:31 am

    Kære jer
    1000 tak for de flotte rejsebreve, de bliver virkelig “gennemlæst”. Jeg håber, I nu er på vej væk fra gyngerriet på den åbne ankerplads, og der er styr på papirerne ?
    Herhjemme nærmer vi os Pinse, og en meget lille flok – Delfinen og Espresso, futter måske afsted – men vi mangler jo nogle !!!!
    Jeg vil ikke pirke til hjemveen, meeen syrenerne dufter, og bøgen er sprunget ud , så vi nyder også naturen her (når man nu ikke selv er på de store have ) .Her truer haven i sommerhuset , og der er blevet knoklet igennem i weekenden – når græsset er slået og ukrudtet hevet op , tar vi hjem og så det samme næste weekend – ha ha ,.
    Tak igen for skønne billeder og beskrivelser – vi lapper det i os ,♥️♥️

    • Jeppe skriver

      01/06/2023 kl. 7:44 pm

      Kære Anne Mette og Torben
      Tak, vi kom godt væk fra bølgerne og til Tonga, hvor vi nu nyder skærgården i flat vand.
      Ja, det danske forår er skønt og vi kan se på Facebook at Øresund med Ven stadig ligger der.
      Knus her fra ❤️

Primær Sidebar

Abonnementer

  • Abonner på Rhumb Runner Updates
  • Abonner på Gasteplads Updates
  • Støt og motiver os

Følg os

Jönsson Ligaen

Kontakt Os

Send en e-mail. TRYK HER

 

Søg på vores hjemmeside

Seneste indlæg

  • 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • 36. Rejsebrev – Bali
  • 35. Rejsebrev – Indonesien på ottende sydlig bredde
  • 34. Rejsebrev – Fra Australien til Indonesien
  • 33. Rejsebrev – Outback Australien

Seneste kommentarer

  • Kirsten Halmø Kristensen til 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • Jeppe til 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • Peter Meldahl Pedersen til 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • Anne Mette Tørsleff Larsen til 35. Rejsebrev – Indonesien på ottende sydlig bredde
  • Jeppe til 34. Rejsebrev – Fra Australien til Indonesien

Emner

  • Rejsebrev (38)
    • Travel Letters (27)
  • Vlog – Video log (1)
  • Vores Historie (14)

Blog Arkiv

  • november 2023 (1)
  • oktober 2023 (3)
  • september 2023 (2)
  • august 2023 (1)
  • juli 2023 (2)
  • juni 2023 (2)
  • maj 2023 (2)
  • april 2023 (4)
  • marts 2023 (3)
  • februar 2023 (2)
  • januar 2023 (2)
  • december 2022 (2)
  • november 2022 (3)
  • oktober 2022 (1)
  • september 2022 (2)
  • august 2022 (5)
  • juli 2022 (2)
  • juni 2022 (2)
  • december 2021 (1)
  • marts 2021 (1)
  • oktober 2019 (1)
  • september 2019 (1)

Jeppe

Jeg er skipper, har Yachtskipper 1 eksamen og har sønæringsbevis som Yachtskipper 1. Jeg har altid sejlet og har stor viden om sejlads, sejlbåde, vedligeholdelse og teknik.

Jeppe: Se mine blogindlæg

Kirsten

Jeg er skippers kone, har Yachtskipper 3 og har sejlet med Jeppe siden 1986. Jeg fører logbog over hverdag og oplevelser på togter. Jeg interesserer mig for historie og kultur.

Kirsten Halmø: Se mine blogindlæg

Mette

Jeg er gasten ombord på Rhumb Runner og er søspejder med sans for natur og vand. Herudover elsker jeg at spille fodbold og beskæftige mig med håndværk og design.

Mette: Se mine blogindlæg

Sider

  • Downloads & links
  • Gaster
  • Om Os
    • Kontakt
    • Støt og motiver os
      • Abonner på Gasteplads Updates
      • Abonner på Rhumb Runner Updates
      • Rediger dine abonnementer
      • Tak for donationen
  • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark
    • Planen
    • Vacciner og Malariaforebyggelse

For nørder & Jönsson Ligaen

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Rhumb Runner of Copenhagen – Logo

Copyright © 2023 · Jönsson Ligaen · Magazine Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind