• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar

Rhumb Runner

Jönsson Ligaen - Sejler mod fjerne kyster

  • Forside
  • Skibet
    • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne – Sidste del AFLYST
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika – AFLYST
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark – AFLYST
    • Vacciner og Malariaforebyggelse
    • Planen
  • Gaster
  • Om Os
    • Om Os
    • Støt og motiver os
    • Kontakt
  • Downloads & links
  • Dansk
  • English

35. Rejsebrev – Indonesien på ottende sydlig bredde

04/10/2023 By Kirsten Halmø

Kære alle.
Indonesien lugter af bål. I hvert fald når man kommer sejlende hertil. Vi har nu ligget i en del ankerbugter, og når vinden vender til den natlige landbrise, bliver vi mødt af en kraftig usund lugt af bål, som fortsætter til næste morgen. Hvad mon man brænder af? Affald er her nok af både på land og i vandet. Vi oplever Indonesien fra vandsiden. Et meget smukt syn af øer i disen med høje vulkaner. Vi har set vulkaner i udbrud med lava, der lyser rødt eller blot en røgsøjle. Vi forlod Kupang så snart vi var indklareret. Vores mand (Mathew) i Kupang fulgte os til customs og arrangerede besøg af et par toldere, samt immigrations og quarantine. Det tog to dage og var uproblematisk. Pyha. Man er altid lidt spændt på, hvad myndighederne kræver. Kupang viste sig at være en by fuld af folk på motorcykel, en masse små markeder med frugt og grønt, katedral og moske, lige som man forestiller sig en indonesisk storby. Havn var der ikke trods en stor fiskerflåde. Alle fiskerne ligger for anker. Ved en stor pier kan større skibe lægge til.

Der Indonesiake gæsteflag sættes ordentligt
Fisker for anker

Vores buddyboat (Cetacea med Gail og Tony) indklarerede samtidig med os. Vi fulgtes ad til byen Ende på Flores. En lidt mindre storby med motorcykler, markeder og en masse affald. Også her lå vi for anker. Vi måtte op på stranden med vores gummibåd for at komme i land. Her skete det, der ikke måtte ske. Der var dybt helt ind til strandkanten og jeg trimlede omkuld, da jeg skulle ud af gummibåden. Min taske med telefon kom kortvarigt i vandet. Pyha, telefonen var tør, da jeg kom op igen. Og dog, efter en dag gik telefonen død!!

Nationalparken
Farvede vulkansøer
Tippen af den gamle vulkan
Selfie-Indoneser og Kirsten
Selfies med Indonesiske piger
Selfie med familie
Vred abe
Vred abe
Der arbejdes i rismarkerne

Gail havde arrangeret en tur til nationalpark og to landsbyer på Flores. Nationalparken bød på tre flotte søer med hver sin farve og et arboret. Vi mødte en masse indonesere på lørdagstur og flere gange måtte vi stille op til selfiefotografering. Vi var vist en lige så stor attraktion som søerne.

Ceremoni huse
Mama Maria byder velkommen
Mama Maria fortæller

I den ene landsby boede Mama Maria, en karismatisk kvinde, der brændte for stedets traditioner og kunne fortælle om, hvordan høvdingens førstefødte drengebarn skulle igennem forskellige ceremonier for at afgøre om han var tilstrækkeligt begavet til at kunne overtage embedet fra sin far. Bl.a. skulle han som helt spæd hænges op i en kurv under taget i ceremonihuset, hvis han græd, var det godt, hvis ikke skulle han testes med et stykke rå hjerte fra en hane, hvis han spyttede ud var det godt. Endelig skulle han bæres i armene af shamanen rundt om et træ tre gange og bankes i panden med en banan. Hvis ikke han vrælede, var han for dum. Det var hændt to gange i Mama Marias tid, at barnet blev erklæret dum. Hun var altså virkelig morsom og ikke spor selvhøjtidelig. Hun fik nogle gode donationer til hendes skoleprojekt. I Indonesien skal familierne selv betale skolegang, og det er kke alle, der kan dette. Så er det godt, at der findes nogle som Mama Maria. Den næste landsby havde ud over ceremonihuset også andre 14 huse bygget i gammel stil. Kun tre af husene var beboede. Her fortalte en ældre herre om stedet traditioner. Bl a var der en ovn, hvor tidligere brændte de døde. Benrester, som blev tilbage efter “kremeringen”, blev lagt i en hytte midt i byen. De gamle huse var dog brændt ned i 2012, men bygget op igen efter gammel stil. Tagene er meget høje og tækket med en slags palmeblade. Der er ingen vinduer og kun en enkelt dør i huset. Ved siden af døren er der udskåret et par bryster, nogle tilhørende ung kvinde, andre har tydeligvis haft en ældre kvinde som model.

For anker ved Rinca
Klar til komodovarantur
Ung aktiv han
Ældre døsende varanKirste
Kirsten og Varanen

Det indre landskab af Flores er meget frugtbart og der ses mange rismarker. Næste stop var øen Rinca, hvor de berømte komodovaraner bor i stort tal. Her ligger en rangerstation, hvor der arrangeres guidede ture. Vores guide var en ganske ung, men modig mand, som udstyrede sig med en tvedelt pind og uforfærdet guidede os rundt i landskabet. Han fortalte, at der er ca 1400 varaner og tallet er stabilt, da varanerne æder hinanden, hvis der bliver for mange. Moderen lægger æg i en rede og passer på reden i flere måneder. Når æggene klækker, skal ungerne til gengæld skynde sig op i det nærmeste træ for ikke at blive ædt af moderen. Mennesker står ikke højt på listen af byttedyr, men lugter de blod, skal man ikke vide sig for sikker.

Vi bevæger os stille og roligt vestover mod Bali. Om natten ligger vi en ankerbugt, om dagen sejler vi for meget let vind fra forskellige retninger. Der er ikke rigtig nogen fast vindretning på denne årstid, hvor sæsonen skifter fra SØmonsun til NVmonsun. I nogle ankerbugter findes koraler, som vi kan snorkle på. De ser sunde og flotte ud med masser af fisk. Det er skønt at hoppe en tur i vandet efter en varm sejltur. Vi er ved at være i bund med friske madvare, da vi ikke har købt noget siden vores tur på Flores. Vi lå ved en fiskerlandsby (Kananga) på øen Sumbawa, men her var der kun et par snackkiosker. Kvinderne havde travlt med at filettere fisk på stranden og lægge dem til tørre på store tæpper. Der går nok nogle dage endnu uden mulighed for indkøb.
Kærlig hilsen Kirsten

Skrevet i: Rejsebrev, Travel Letters

Om Kirsten Halmø

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anne Mette Tørsleff Larsen skriver

    27/10/2023 kl. 9:27 am

    Kære Kirsten – 1000 tak igen for et skønt rejsebrev ♥️ det er så fantastisk at følge jer , og jeres oplevelser ⛵⛵de flotte billeder runder den fine fortælling af
    Her i lille Danmark er oplevelserne ikke så eksotiske vi er ved at pakke en trailer til min familie fødselsdag (80 år – gisp!!!) I et af de meget ukorrekte fest sommer huse til 30 pers. Men jeg glæder mig også over oplevelser i det små.
    Må I nu have en fantastisk videre færd ⛵⛵vi elsker at følge jer hils kaptajnen mange gange – god vind fremover – kh Torben og Anne Mette

Primær Sidebar

Abonnementer

  • Abonner på Rhumb Runner Updates
  • Abonner på Gasteplads Updates
  • Støt og motiver os

Følg os

Jönsson Ligaen

Kontakt Os

Send en e-mail. TRYK HER

 

Søg på vores hjemmeside

Seneste indlæg

  • 40. Rejsebrev – Solgt i Langkawi
  • 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?
  • 38. Rejsebrev – Indonesien til Malaysia
  • 37. Rejsebrev – Delfiner og Orangutanger
  • 36. Rejsebrev – Bali

Seneste kommentarer

  • Anne Mette Tørsleff Larsen til 40. Rejsebrev – Solgt i Langkawi
  • Peter Meldahl Pedersen til 40. Rejsebrev – Solgt i Langkawi
  • Kirsten Halmø Kristensen til 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?
  • Jacqueline Acda til 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?
  • Jeppe til 39. Rejsebrev – Hov solgte vi lige båden?

Emner

  • Rejsebrev (41)
    • Travel Letters (30)
  • Vlog – Video log (1)
  • Vores Historie (14)

Blog Arkiv

  • december 2023 (3)
  • november 2023 (1)
  • oktober 2023 (3)
  • september 2023 (2)
  • august 2023 (1)
  • juli 2023 (2)
  • juni 2023 (2)
  • maj 2023 (2)
  • april 2023 (4)
  • marts 2023 (3)
  • februar 2023 (2)
  • januar 2023 (2)
  • december 2022 (2)
  • november 2022 (3)
  • oktober 2022 (1)
  • september 2022 (2)
  • august 2022 (5)
  • juli 2022 (2)
  • juni 2022 (2)
  • december 2021 (1)
  • marts 2021 (1)
  • oktober 2019 (1)
  • september 2019 (1)

Jeppe

Jeg er skipper, har Yachtskipper 1 eksamen og har sønæringsbevis som Yachtskipper 1. Jeg har altid sejlet og har stor viden om sejlads, sejlbåde, vedligeholdelse og teknik.

Jeppe: Se mine blogindlæg

Kirsten

Jeg er skippers kone, har Yachtskipper 3 og har sejlet med Jeppe siden 1986. Jeg fører logbog over hverdag og oplevelser på togter. Jeg interesserer mig for historie og kultur.

Kirsten Halmø: Se mine blogindlæg

Mette

Jeg er gasten ombord på Rhumb Runner og er søspejder med sans for natur og vand. Herudover elsker jeg at spille fodbold og beskæftige mig med håndværk og design.

Mette: Se mine blogindlæg

Sider

  • Downloads & links
  • Gaster
  • Om Os
    • Kontakt
    • Støt og motiver os
      • Abonner på Gasteplads Updates
      • Abonner på Rhumb Runner Updates
      • Rediger dine abonnementer
      • Tak for donationen
  • Skibet
    • Registrering i Skibsregisteret
  • Togter
    • Del 1: Var fra Danmark til Panama
    • Del 2: Fra Panama til Bali
    • Del 3: Fra Bali til Maldiverne – Sidste del AFLYST
    • Del 4: Fra Maldiverne til Sydafrika – AFLYST
    • Del 5: Fra Sydafrika til Danmark – AFLYST
    • Planen
    • Vacciner og Malariaforebyggelse

For nørder & Jönsson Ligaen

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Rhumb Runner of Copenhagen – Logo

Copyright © 2025 · Jönsson Ligaen · Magazine Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind